Svensk Tele2 i åben krig mod IFPI

Svenske teleselskaber sletter brugernes data øjeblikkeligt, så iFPI og andre rettighedshavere ikke kan kræve dem udleveret.

Der er udbrudt åben krig mellem svenske teleudbydere og IFPI. En række svenske udbydere med Tele2 i spidsen har besluttet at slette al data om deres kunders færden på nettet. Det sker som en direkte obstruktion af den nye ipred-lov, der giver IFPI ret til at kræve, at teleselskaberne udleverer oplysninger om deres kunder.
Informationen er afgørende for, at IFPI kan sikre sig beviser mod fildelere.

"Vi gør det for at beskytte vores kunders integritet. Tidligere har vi gemt information om kundernes ip-adresser til internt brug. Men hele integritetsspørgsmålet er nu sat på spidsen med ipred-loven," siger direktør for Tele2 Niclas Palmstierna til det svenske nyhedsbureau TT.

Det har sat sindene i kog hos rettighedsadvokaterne.

"Det er utroligt, at en virksomhed der påstår at være en seriøs teleoperatør vil assistere med kriminalitet, hvilket jo er følgen af af teleselskaberne slettet data," siger advokat Peter Danowsky til svenske medier. Peter Danosky repræsenterede IFPI i Pirate Bay sagen.

Data'erne, der viser kundernes færden på nettet, er afgørende bevismateriale i sager om krænkelse af ophavsretten. Med den nye svenske ipred-lov kan rettighedshavere efter dommerkendelse kræve at få udleveret identiteten på mistænkte. Men når Tele2 har slettet information, er der ikke noget at udlevere. Den svenske lovgivning nævner intet om, at teleselskaberne skal gemme data.

I Danmark er teleselskaberne i forbindelse med anti-terrorloven 'Logningsbekendtgørelsen' pålagt at gemme de samme data i et år. Men i resten af EU er reglerne omvendte. Her koncentrerer lovgivningen sig om, hvad teleselskaberne ikke må gemme. Det gælder også i den svenske ipred-lov.

"Der står intet i loven om elektronisk kommunikation, hvilke data man skal gemme. Der står kun, hvad man ikke må gemme. Vi har analyseret juraen nøje og er kommet frem til, at vi ikke er pålagt, at gemme oplysninger om vores kunders ip-adresser," siger Nicklas Palmstierna.

Tele2 har 600.000 kunder i Sverige og betragter anonymiteten som en konkurrencefordel i forhold til teleselskaber der gemmer data om kunderne.

"Det er mange kunders udtrykte ønske, at vi sletter data'erne, og hvis det betyder, at vi får endnu flere kunder, så er vi glade for det," siger Niclas Palmstierna.

Ipred-loven er et forsøg på at bekæmpe ulovlig filhentning i Sverige. Siden loven trådte i kraft er internettrafikken i Sverige faldet med 30-50 procent.

Andre teleselskaber gemmer kundernes trafikdata i op til tre uger. Herefter bliver de slettet. Rammerne for ipred-loven er ved at blive afprøvet i det svenske retssystem. Et svensk teleselskab har nægtet at udlevere identiteten på en kunde, som et forlag mener har delt fem lydbøger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere