Artikel top billede

ZeroPC samler skyen på skrivebordet

Et nystartet firma vil samle dokumenter, billeder og andre data fra skyen under et fælles skrivebord.

I gamle dage havde man alle sine filer liggende lokalt på computeren. Der var en mappe til dokumenter, en anden mappe til billeder og det var nogenlunde nemt at finde rundt i alt det, der lå på computeren. I dag er filerne spredt rundt i skyen. Billederne ligger måske på Flickr eller på Facebook, der er videoer hos YouTube og den elektroniske post er hos Google Mail eller en anden webbaseret tjeneste. De data, som før var gemt på den lokale harddisk, er nu fordelt på mange forskellige tjenester.

Et nystartet firma i USA forsøger nu at rydde op og skabe et fælles skrivebord for data fra skyen. ZeroPC skal fungere som et centralt sted, hvor brugeren kan få adgang til alle sine data ligegyldig hvor de befinder sig. Hvis man logger sig på ZeroPC med sin browser, så kommer man frem til en brugerflade, der minder om Windows. Her kan man klikke på forskellige ikoner og starte tekstbehandling, elektronisk post eller noget helt tredje. Det hele kører over nettet, skriver Technology Review.

Det interessante er at billeder, videoklip og andre filer som ligger hos tjenester som Facebook, Flickr eller Google Docs bliver vist direkte i en fælles ZeroPC-filbrowser. Her kan man arbejde med filerne, som om de var placeret på den lokale harddisk. Man kan f.eks. markere billeder fra Facebook og trække dem over i en Flickr-mappe.

I baggrunden sørger ZeroPC så for at kontakte de forskellige tjenester og kopiere filerne over i de rigtige foldere. Brugeren behøver altså ikke længe tænke over, hvor filerne faktisk ligger.

ZeroPC blev præsenteret på Web 2.0 Expo i San Francisco i sidste uge og skal nu markedsføres både over for private brugere og virksomheder. Den nye løsning skal også gøre det lettere for flere brugere at deles om den samme computer, fordi hver bruger har sit eget sky-skrivebord.

Det kan også gøre ZeroPC interessant for skoler i udviklingslande, hvor man typisk kun har adgang til et begrænset antal computere – firmaets stiftere kalder det for ”One Desktop Per Child” og henviser dermed til det kendte u-landsprojekt One Laptop Per Child.

ZeroPC er stiftet af Young Song, som også står bag firmaet NComputing, der bygger billige thin-clients.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

06. november 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

12. november 2024 | Læs mere


Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

13. november 2024 | Læs mere