Dansk distributør tilbagekalder USB-produkter

EET Nordic tilbagekalder samtlige MicroMemory USB-sticks med 2GB og 4GB hukommelse, som er blevet solgt i perioden 1. november 2007 til 17. januar 2008. Samtidig afviser selskabet alle anklager om bevidst USB-falskneri.

Den danske distributør EET Nordic, der står bag de omstridte USB-nøgler af mærket MicroMemory, har valgt at tilbagekalde samtlige USB-sticks med 2GB og 4GB hukommelse, som er blevet solgt i perioden 1. november 2007 til 17. januar 2008.

I en skrivelse fortæller selskabet, at forbrugerne kan sende USB-nøgler direkte til EET's danske kontor sammen med dokumentation for købet, hvorefter produktet vil blive ombyttet. Forbrugerne kan også henvende sig direkte til forhandleren.

Ifølge EET Nordic viser selskabets egne tests og informationer fra producenten, at der kun er problemer med 2 og 4 GB USB-nøgler og ikke produkter med 1 GB.

Samtidig afviser EET Nordic alle anklager fra konkurrenten Data Team om bevidst salg forfalskede USB-nøgler.

I fredags rettede indkøbschef Lauritz Frandsen, fra Data Team kritikken indad mod egen branche ved at påstå, at USB-svindlen ikke burde komme som en overraskelse i it-kanalen. Problemet med de falske USB-sticks burde ikke komme bag på leverandører som EET, mente han.

Men hos EET mener koncerndirektør Thomas Skovbro Thomas, at Lauritz Frandsens anklager er helt henne i vejret:

»Hverken vi eller andre spillere der har været lang tid i markedet har interesse i at snyde. Det er klart EET har en pæn stor markedsandel på det danske marked. Når vi bliver ramt, så vil det også være vores navn der popper op i medierne, fordi vi sælger i relativt stort volumen. Det er ikke særlig mange steder at du kan købe de andre mærker(Hama og Emtec, red.). Og når der sker fejl, så tager vi konsekvensen og retter fejlene. Sådan er det!« siger John Skovbro Thomas til CRN.

John Skovbro Thomas erkender, at EET har konstateret fejl på cirka 13.000 USB-enheder. Samtidig fastholder han, uden dog at sætte eksakte tal på, at det er de færreste, som er solgt videre i it-kanalen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere