Læring, kompetenceudvikling, videnssamfund og e-learning er blandt de buzz-words, man for tiden mødes med i festtaler og ved læsning af jobannoncer og artikler om fremtidens nye økonomi og human ressource.
Sidst er Learning Lab Denmark åbnet under stor opmærksomhed og mange festtaler.
Learning Lab er iværksat gennem et samarbejde mellem Erhvervsministeriet, Forksningsministeriet og Undervisningsministeriet og etableres som et forskningsbaseret eksperimentarium, der skal sætte fokus på læring og kompetenceudvikling.
Men også udenfor Learning Lab Denmark er der store forventninger til e-learning, kompetenceudvikling og livslang læring.
Men hvad er substansen i alle de flotte ord egentlig?
Hvad betyder e-learning og adskiller e-learning sig overhovedet fra det danske udtryk fjernundervisning?
Umiddelbart er det vanskeligt at få øje på forskellen!
Der er tilsyneladende blot tale om et opkog af den gamle pølsepind: Sæt strøm til uddannelsesprocesserne og økonomiske gevinster på uddannelsesbudgettet er i hus!
Men fjernundervisning er ikke den succes, som et budgetmæssigt overslag umiddelbart giver anledning til at tro. Gennemførelssesprocenten i fjernundervisningsprojekterne er kun på ca. 20 procent.
Skyldes det måske, at den pædagogiske dimension og diskussion om e-learning/fjernundervisning lader meget tilbage at ønske?
’Der forskes, undersøges, udvikles og erfaringsudveksles’ vil opponenterne sige.
Javel - men der, hvor erfaringerne oftest mødes, er i mere eller mindre lukkede kredse, hvor man deler viden med hinanden uden at delingen i større omfang involverer de praktiserende undervisere og deres praksis.
Ét er teori - ét andet er praksis. Det er i koblingen mellem teori og praksis, at gnisten springer!
Anvendelsen af IT i undervisningssammenhænge stiller naturligt og umiddelbart spørgsmål ved vores undervisnings-, organisationsformer og kompetenceopfattelser i det formelle uddannelsessystem og i erhvervslivet.
Derfor kan anvendelse af IT i undervisningssammenhæng såvel i det offentlige undervisningssystem som i erhvervslivet ikke reduceres til et spørgsmål om antal af computere til rådighed med relevante softwareprogrammer. Spørgsmål om relevans, pædagogik, organisationsformer og former for måling af kompetenceniveau og kompetenceformer skal også behandles – teoretisk såvel som i praksis.
Skal vi ’ud over bakkerne’ og løfte os op over festtaleniveauet må også disse udfordringer tages alvorligt og mødes med reel vilje til gennemgribende forandringer.
Af Hanne Damsholt, Formand for Fagrådet for Multimedier og Undervisning, Dansk Dataforening
