Med den nye software Microsoft Voice Command kan lommecomputeren eller mobiltelefonen styres med talte kommandoer. Programmet er Microsofts første talegenkendelses-system til Windows Mobile-baserede Pocket PC'er og smartphones.
Voice Command kan bruges til at aktivere og styre alle programmer på den mobile enhed, f.eks. Explorer, Outlook eller Windows Media Player.
Brugeren kan foretage opkald ved at sige navnet på en person i adressebogen eller det nummer, som skal ringes op, eller tjekke kalenderen ved at spørge »What's my next appointment«.
Den nye løsning er udviklet i Microsofts Automotive Business Unit, som samarbejder med bilindustrien om at skabe nye mobile IT-systemer.
En Microsoft-sponseret undersøgelse viser, at 85 pct. af de amerikanske mobiltelefon-ejere og 50 pct. af pda-ejerne bruger deres udstyr i bilen.
Microsofts talegenkendelses-system understøtter kun engelsksprogede kommandoer.