Domænehajer truer titusinder af danske virksomheder

Domænehajer truer titusinder af danske virksomheder. De danske virksomheder er simpelthen for sløve til at sikre sig deres eu-domæne, fortæller domænefirma til ComON. Det kan betyde, at danske firmanavne bliver misbrugt til at sælge porno med.

98 procent af alle danske virksomheder har endnu ikke sikret sig sine firma- og produktnavne under .eu-domænet. Domænehajer kan misbruge de danske virksomheders tøven ved at sælge porno i firmanavnet, advarer domæne-firmaet DomainDirect.dk.

Friske tal fra registreringsmyndigheden EURid viser, at danske virksomheders interesse for .eu-domænet er minimal. Helt nøjagtigt har EURid kun modtaget 8.385 ansøgninger fra Danmark.

De få ansøgninger kommer bag på danske DomainDirect.dk, som i dag advarer de mere end 530.000 danske virksomheder, som endnu ikke har sikret sig sine firma- og produktnavne under .eu-domænet.

»Mange retssager og unødvendige omkostninger kan helt undgås, hvis de danske virksomheder sikrer sig deres domænerettigheder. Vi har før set, hvordan domænehajer på det groveste misbruger velrenommerede virksomheders brands, firma- og produktnavne. Derfor er det rystende, at der ikke er flere virksomheder, som investerer de få hundrede kroner et .eu-domæne koster,« siger Torbjørn Flensted, der er kommunikationschef hos DomainDirect.dk, til ComON.

Et af de nyere eksempler på firmaer, der er blevet misbrugt, er Engodsag.dk. En domænehaj har købt engodsag.com, som bliver brugt som en pornohjemmeside.

Frem til den 7. april 2006 er det muligt for virksomheder at ansøge om firma- og produktnavne. Domænehajer over hele Europa har investeret millioner af euro, så de kan skyde tusinder af ansøgninger afsted til EURid den 7. april, når .eu-domænenavnet bliver frigivet for alle.

»De danske firmaer undervurderer risikoen for at blive udnyttet. Når samarbejdspartnere eller potentielle kunder tror, at de besøger din virksomhed på nettet, men istedet bliver ledt ind på konkurrentens hjemmeside eller for eksempel en side med porno, så har vi en situation, som kunne være undgået,« siger Torbjørn Flensted.

Virksomheder, der ønsker at sikre sine firma- og produktnavne, kan allerede nu ansøge om domænerne. Ansøgningerne bliver gennemgået efter først til mølle-princippet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere