Militante islamister og andre terrorister har opdaget YouTube og lignende tjenester, og bruger dem til at sprede propaganda.
På YouTube kan man for eksempel finde videoer af både selvmordsbombninger og snigskytteangreb, klippet og uploadet af terroristerne selv.
YouTube stoler på at deres brugere anmelder "upassende" indhold, men der er intet, der forhindrer, at en video, der er blevet taget ned, bliver lagt op igen gennem en anden konto.
Amerikanske og europæiske terrorisme-eksperter vurderer, at problemet vil stige i omfang og vil samarbejde med firmaer som YouTube om at finde en løsning.