Toshiba laver bærbar drevet af træsprit

Toshiba har præsenteret prototypen på en lille brændselscelle, beregnet til bærbare computere. En træsprits-kapsel er nok til fem timers drift.

Batterilevetiden på bærbare computere har længe været et fokus for producenterne. Toshiba har grebet levetidsproblemet an på en ny måde; i starten af ugen kunne selskabet præsentere prototypen på den første metanol-drevne brændselscelle til bærbare computer. Toshiba regner med at have en endelig - offentlig - version klar allerede i 2004.

Brændselscellen kører på metanol - bedre kendt som træsprit - og leverer på nuværende tidspunkt op til fem timers drift. Toshiba forventer dog at den tid er fordoblet inden cellen kommer på markedet. Brændselscellen leverer gennemsnitlig 12W, men kan yde helt op til 20W - noget mere end en standard bærbar kræver.

Det bliver muligt at udskifte en tom kapsel med en ny, uden at slukke for computeren.

Selv om prototypen fungerer, vil Toshiba forbedre den inden teknologien slippes løs til konsumenterne. Blandt andet skal dimensionerne på brændselscellen være betydeligt mindre - prototypen måler 275 x 75 millimeter og vejer 900 gram, inklusive den 72-grams metanolkapsel der indeholder 50 kubikcentimeter metanol.

Det er ikke kun Toshiba, der satser på brændselsceller til bærbare computere. I marts sidste år kunne Casio fortælle, at de havde udviklet en løsning, der ligeledes kørte på metanol.

Samtidig har Intel dannet en arbejdsgruppe, der skal undersøge muligheden for længere batterilevetid på bærbare computere. Gruppen, Mobile PC Extended Battery Life Working Group, støttes af bl.a. Acer, Compaq, Dell, Fujitsu, Microsoft, NEC, Samsung og Toshiba. En af gruppens opgaver er netop at kigge på mulighederne inden for brændselsceller.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere