Store dele af den danske mediebranche grinte højlydt, da TV2 vovede at lancere en døgnåben nyhedskanal. Men nu er DR på vej til at lave en lignende kanal.
Den 7. juni 2007 åbner Danmarks Radio dørene for endnu et nyhedstilbud på internettet. I en kort udmelding fra DR lyder det, at der bliver tale om en net-nyhedskanal med levende billeder og vejr.
De nærmere detaljer og kanalens kommende værter forventer Danmarks Radio at løfte sløret for på mandag den 21. maj ved et pressemøde, som ComON dækker med Web-TV.
DRs generaldirektør, Kenneth Plummer, annoncerede kanalen i december sidste år. Til DRs egen netavis oplyste han dengang, at den nye kanal ikke var tiltænkt som en direkte pendant til TV2 News, men at man i stedet fandt inspiration hos CNN, Aftonbladet og NRK.