GPS-overvågning møder modstand

GPS-overvågning kan reducere mængden af trafikdræbte, men en af de førende GPS-producenter stiller sig stærkt afvisende over for brug af teknologien til personlig overvågning.

Tre ud af fire dødsulykker på de danske veje kunne undgås hvis GPS-teknologien blev brugt til at overvåge bilers præcise position og hastighed på vejene, så bilisten får en automatisk advarsel, hvis man kører hurtigere end den skiltede hastighed. Det fortæller forskere fra DTU til avisen MetroXpress. Men en af de førende GPS-producenter, Navigon, er alt andet end begejstret for tanken om satellit-overvågning.

»I mine øjne bør GPS-teknologien være en 'tjener' og ikke en 'herre'. Uanset hvor prisværdig målet er, kan man ikke se bort fra, at der er nogle stærke etiske problemer ved at gå i en retning, hvor man i stigende grad overvåger borgernes adfærd. Og det er ikke en udvikling, vi hos Navigon kan bakke op om,« siger Allan Friis, landechef i Navigon Danmark og Norge.

Selskabet har dog selv indbygget en såkaldt hastighedsassistent i sine produkter, der fungerer på den måde, at man kan vælge at lade GPSen advare, når man overskrider den gældende hastighedsbegrænsning med et foruddefineret antal kilometer i timen. Advarslen gives både visuelt og verbalt, og falder senest 20 meter efter den valgte hastighed er nået.

»Jeg er sikker på, at Hastighedsassistenten øger trafiksikkerheden. Enkelte af vores konkurrenter har lignende services, og det bliver formodentlig standard i branchen. Funktionerne i moderne GPS-enheder vil i stigende grad øge sikkerheden. Det afgørende er, at der er tale om services og ikke overvågning,« siger Allan Friis.

De fleste dødsulykker skyldes, at bilisten kører hurtigere end tilladt. Trafikforsker ved Aalborg Universitet Harry Lahrmann mener at samfundet kan spare 15 milliarder kroner om året ved at indføre GPS-overvågning.

»Det ville være en god investering. Det handler bare om, hvorvidt der er politisk vilje til at indføre det,« siger Harry Lahrmann til MetroXpress.

Men formanden for færdselssikkerhedskommissionen Karsten Nonbo (V) afviser at indføre nye former for overvågning, så længe der ikke er folkelig opbakning til initiativet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering