Sex, Laws and Cyberspace
Spørgsmålet om hvad man må offentliggøre på Internettet er hele tiden til diskussion. Hvad må man
lægge ud på sin hjemmeside? Hvad må man poste i en nyhedsgruppe? Hvad må man
"sælge" til andre over Nettet? Der er regionale, nationale og
internationale forskelle på hvad man vil acceptere og ikke acceptere. Men
alt på nettet kan jo som bekendt i princippet nås i hele verden. Derfor
er der diskussioner om, hvorvidt retsforfølgelse skal ske på baggrund af
hvor den enkelte der publicerer på nettet opholder sig rent fysisk, eller
om det skal ske på baggrund af love og regler i de lande hvor indholdet kan
ses, og det vil i princippet sige i hele verden.
Internettet og censurspørgsmålet er genstand for en ny og væsentlig bog.
Med udgangspunkt i konkrete sager om reguleringen af Internettet og dets
indhold, hvor selvudnævnte net-censorer prøver at tie folk ihjel, tager
Jonathan Wallace og Mark Mangan i bogen "Sex, Laws, and Cyberspace: Freedom
and Regulation on the Frontiers of the Online Revolution" fat på en generel
diskussion af hele spørgsmålet om censur på Internet, suppleret med en række
konkrete eksempler på forsøg på at censurere materiale og retsforfølge folk
for at offentliggøre ting på nettet.
Bogens forfattere fortsætter bogens diskussioner på deres hjemmeside
www.spectacle.org/freespch og løbende pr. e-mail. Er man interesseret kan
man tilmelde sig mailinglisten på deres hjemmeside.
Life on the Screen: Identity in the Age of
the Internet
Kommunikation er en central del af menneskets liv og dets
identitetsdannelse. Nettet giver nye muligheder for at kommunikere og nye
måder at kommunikere på. Det påvirker mulighederne for identitetsdannelse,
leg med identitet og forandring af identitet. Nettet er et medium som vi kan
projicere vore ideer og fantasier over på, og hvor vi kan vælge at leve dem
ud sammen med andre mennesker, men på fysisk afstand af dem. Den måde at
kommunikere på påvirker os som mennesker både on- og off-line.
I Sherry Turkle's seneste bog "Life on the Screen: Identity in the Age of
the Internet" beskæftiger hun sig med hvordan computeren og nettet påvirker
menneskets identitetsdannelse og identitet. Hvad sker der når folk kan
færdes og kommunikere anonymt med hinanden? Hvad sker der når folk kan lege
med deres egen identitet? Hvilke identiteter vælger de? Hvilke konsekvenser
får det for dem selv og andre? Bliver det uvirkelige virkeligt eller bliver
det virkelige uvirkeligt?
Bogen er spændende læsning forankret i virkeligheden på nettet og fyldt med
interviews med folk om deres erfaringer på Internet koblet med analyser og
mulige forståelsesrammer. Som alt andet er nettet også i den forbindelse
både et gode og et onde. Det gode er at man får mulighed for at lege med
sin identitet og i legen udvikle og forandre sig. Faren er at man aldrig er
et sammenhængende menneske, men en personlighedskamæleon uden et fast
holdepunkt.
Det Digitale Liv
Nicholas Negropontes "Being Digital" (på dansk udgivet som "Det Digitale
Liv") fra 1995 var så meget forud for sin tid, at den stadig er højaktuel.
Bogen er baseret på de klummer, som Negroponte hver måned skriver i
netbladet "Wired". Efter 25 års arbejde på IT-området kender han historien
bag mange ting og er i stand til at komme med gode, kvalificerede bud på
fremtiden.
En af bogens ledetråde er den ofte citerede idé om at IT-udviklingen
betyder et skift fra atomer til bits. Det handler ikke længere om fysiske
varer, men om data i bit-form, der kan transporteres og distribueres i
stadig større mængder og i stadig højere grad kan tilpasses modtagerens
ønsker. Negroponte viser de ændringer, der spreder sig grundet dette skift som
bølger i vandet.
Bogen handler om både de muligheder og de problemer som
det medfører. For Negroponte er bestemt ikke ukritisk over for den
teknologiske udvikling og især ikke over for den anvendelse, man gør af
den. F.eks. har han den "hedenske" holdning, at udviklingen indenfor TV
burde orientere sig mere imod at forbedre og individualisere indholdet end
mod at give digital billedkvalitet og stereolyd til de samme dårlige
programmer. Der er megen viden og mange visioner i Negropontes bog.
Bots: The Origin of A New Species
Bots er alle vegne. De er mange, meget forskellige og de bliver stadig
flere og stadig mere sofistikerede. De findes i mange forskellige udgaver
og fungerer blandt andet som chatterbots, mail bots, game bots og web
robots.
I bogen "Bots: The Origin of New Species" kan vi følge deres udvikling fra
den første bot blev til og frem til i dag, hvor de findes stort set alle
vegne. Leonard dækker deres problematiske udvikling, deres stigende
dominans på nettet, botkrige og botangreb m.m.
Leonard forstår at problematisere spørgsmålet om bots på en spændende og
informativ måde, og han får rejst en masse væsentlige spørgsmål om brugen
af bots, herunder hvor meget magt tør vi overlade til et komplekst
computerprogram. Når du har læst bogen kan du genkende en bot, og har
formentlig dannet dig din egen mening om hvor, hvornår og til hvad bots
skal bruges.
Neuromantiker
William Gibsons "Neuromancer" fra 1984 er stadigvæk den uovertrufne
cyberroman. Det er bogen, der som den første lancerer selve begrebet "cyberspace".
Hovedpersonen Case er en forhenværende "software cowboy", en kombination
mellem supersurfer og hacker, der lever i en fremtid, hvor magten er i
hænderne på nogle afsindigt rige og konkurrerende højteknologiske
virksomheds-konglomerater. Grænserne mellem krop og teknologi er for
længst brudt ned, våben er bygget direkte ind i kroppen, organer
transplanteres på kryds og tværs, data føres forbindes direkte ind i
hjernen via stik i kraniet.
Men frem for alt er der opstået en
parallelverden, matrixen eller cyber-space, som man bevæger man sig rundt i
ved at koble sin hjerne direkte på nettet, og som derfor kan slå ens
fysiske krop ihjel. Historien udspilles hele vejen i disse to universer,
dels den "virkelige" verden, dels i cyberspace. Case bliver hyret af en
ukendt bagmand til en mission, hvis mål han ikke kender, men som viser sig
at have uoverskuelige konsekvenser. Bogen er den første (og bedste) del af
trilogien, der fortsætter med "Mona Lisa Overdrive" og "Count Zero".
Bogen er udgivet på dansk under titlen "Neuromantiker" af Forlaget Per Kofod.
Release 2.0
Net-guruen Esther Dyson har samlet sine mange overvejelser om nettet og
dets udvikling i bogen "Release 2.0: A design for living in the digital
age". Hun kommer bredt omkring og fortæller om sin egen baggrund og
erfaringer, og går derfra videre til at fortælle om nettet, hvordan det
fungerer nu, hvordan det kunne være, hvordan det er ønskeligt at det bliver,
hvordan det måske udvikler sig og bliver i fremtiden, når det drejer sig om
virtuelle fællesskaber, arbejde, uddannelse, regering, intellektuel
ejendomsret, kontrol af indhold, privatlivets fred, anonymitet og
sikkerhed.
The Virtual Community
Bogens omdrejningspunkt er den enkeltes mulighed for selv at vælge hvordan
man vil bruge nettet, hvad man kan gøre for at realisere dets
potentiale, de valg vi hver især må træffe, og de forholdsregler vi hver
især må tage når vi færdes på det digitale medie. Dyson´s fokus er den decentrale frem
for den centrale styring og regulering af nettet og dets udvikling, og hun
formår at overbevise læseren om at spørgsmålet om nettet ikke kun handler
om central styring eller anarki, men at decentral styring er mulig og
ønskelig.
Nettet er blandt meget andet et godt sted at "møde" og kommunikere med
andre mennesker. Nogen steder på Internet har man arbejdet videre med det
kommunikative element og etableret virtuelle fællesskaber.
Overvejer du at starte eller blive en del af et virtuelt fællesskab eller
er du bare nysgerrig på hvordan sådan et fungerer så er Howard Rheingold's
"The Virtual Community: Homesteading on the Electronoc Frontier" en bog du
ikke kan komme uden om. Rheingold debatterer cyberspace og virtuelle
fællesskabers mulige betydning for vores opfattelse af os selv, hinanden og
samfundet som sådan. Han diskuterer hvad det virtuelle fællesskab ideelt
set er og burde være, og hvad det kan blive, hvis ikke vi hver især tager
aktivt del i fællesskabet.
I bogen fortæller Howard Rheingold blandt andet om sine egne erfaringer med
det berømte virtuelle fællesskab The Well, og om hvordan man etablerer og
bevarer sine personlige relationer til andre mennesker i cyberspace på
tværs af tid og rum. Samtidig advarer han imod det potentielt farlige i
virtuelle fællesskaber, hvor ens privatliv på mange måder bliver
offentligt, og dermed kan overvåges og oplysningerne misbruges.
What will be
Det er svært at spå, især om fremtiden, plejer man at sige, men Dertouzus gør
et godt forsøg i sin seneste bog "What will be: how the new world of
information will change our lives". Michael Dertouzos er ikke hvem som
helst. Han er leder af MITs Laboratory for Computer Science, og han har i
modsætning til mange andre spåmænd tidligere haft ret i sine spådomme. I
1981 forudsagde han således informationsmarkedspladsen, som vi kender den
i dag.
I bogen om morgendagens informationstidsalder fokuserer han på teknologien,
dens udvikling og anvendelse i næsten enhver menneskelig aktivitet, og
teknologiens sociale, økonomiske og poli-tiske følger.
Ifølge Dertouzos er der to former for virtuelle verdener. Vi bevæger os
ikke blot ind i den virtuelle verden, som vi gør når vi via diverse
interfaces kobler os på nettet, den virtuelle virkelighed vil i de
kommende år i stadig højere grad komme ud til os, og omgive os i vores
hverdag med alverdens tekniske installationer. Maskiner vil i stigende grad
dominere menneskets liv og dets interaktion med andre mennesker. For at det
skal ske, skal udviklingen af især interfaces styrkes, hvilket den allerede
bliver i dag med udviklingen af bl.a. tale-brugerflader.
Digerati
Hvordan kommer nettet til at udvikle sig, og hvordan udvikler vi os med det
og den virtuelle verden der langsomt begynder at vokse op omkring os? Disse
og mange flere spørgsmål forsøger Michael Dertouzos at give svar på
I bogen "Digerati: Encounters With The Cyber Elite" har John Brockman
samlet mange af de mest fremtrædende amerikanske net-personligheder, eller
som Brockman kalder dem, "digerati", det vil sige den elite af journalister,
software-producenter, udbydere, forskere, markedsanalytikere og
netizens der arbejder på forkant med og påvirker udviklingen af
Internettet. Det er fremtrædende folk såsom Esther Dyson, Bill Gates, Kevin
Kelly, Jaron Lanier, Howard Rheingold, Sherry Turkle og mange, mange flere.
De giver alle hver deres bud på forskellige aspekter af Internettet og dets
fremtid når det drejer sig om censur, hvordan man kan tjene penge, hvad vi kan gøre for dem der ikke har så nemt ved at komme på nettet,
hvordan man forvalter copyright, hvordan man etablerer virtuelle
fællesskaber, hvordan nettet påvirker vores liv online og offline
og meget meget mere. Endelig kommenterer de forskellige digerati på
hinandens udsagn og styrker og svagheder.
Internet-Surfer
Internet er cyberspace. Den skarpe holdning præger bogen "Internet-surfer - en netnarkomans online eventyr", der er udkommet i dansk oversættelse hos forlaget Forum. Det er ikke en virtuel-realistisk roman, ej heller en trin-for-trin guide til nettet - det er en rejsebog. Forfatteren, den unge amerikanske studerende J.C. Herz, beretter sandfærdigt og hudløst om sine oplevelser i det for hende nye og uudforskede medie. Hun er undervejs på en sær rejse, der foregår om natten, hvor nettet er befolket af sære eksistenser, mærkelige hybrider mellem mennesker og virtuelle skærmvæsener, der alle lever deres egne liv på Internet.
Herz leverer en overbevisende argumentation for, hvorfor man skal beskæftige sig med de lidt mere ukendte dele af det globale spind, selvom hun hele tiden sørger for at holde en forsigtig distance til emnet. Bogen er skrevet med en let og morsom pen, og de mange citater og tekster fra foraerne er sat sammen til et forrygende panorama over det nye cyberspace. Selv den kedeligste nyhedsgruppe får nyt liv, når forfatteren beskriver de dybe skyttegravskrige mellem debatørerne, de hårdtslående flames, det hadsk/kærlige forhold mellem skribenterne.
Internet har i de seneste år oplevet en spaltning i mange forskellige medier - debat, underholdning, nyheder, markedsføring, elektronisk post. Man behøver selvfølgelig ikke beskæftige sig med nyhedsgrupper og chatkanaler, hvis man ikke ønsker det, og det er da sandt, at denne del af nettet kræver væsentlig mere tid og indlevelsesevne end det flade, begrænsede World Wide Web. Men hvis man investerer lidt tid, lærer de skrevne og uskrevne regler at kende, vil man støde ind i et virtuelt fællesskab, som med rette kan kaldes "cyberspace".
Bogen kan anbefales til alle, som ønsker en dybdegående og spændende gennemgang af, hvad Internet egentlig er for en størrelse. Bogen er blevet rost af selve William Gibson, som opfandt begrebet "cyberspace" i kultromanen Neuromantiker. Herz og Gibson har begge evnen til at dramatisere de elektroniske medier, og Herz lader sig ikke begrænse af, at bogen ikke er fiktion - de spændende eventyr finder hun i Multi-User-Dungeons, virtuelle pseudo-verdener, hvor grænserne mellem fiktion og virkelighed udviskes.
Køb bøgerne |
