Artikel top billede

Forlag tester billigere e-bøger

Er e-bøger for dyre? Danske Riidrs starter nu et forsøg med billigere e-bøger.

Markedet for e-bøger er endnu meget ungt og forlagene forsøger stadig at finde ud af, hvor meget de egentlig kan tillade sig at kræve for e-bøger. I nogle tilfælde koster e-bogen ligefrem mere end hardcover-udgaven af den samme bog – en del af forklaringen findes i denne blog. I USA koster e-bøgerne typisk omkring 10 dollar – det er åbenbart den magiske prisgrænse for mange forbrugere – mens priserne er noget højere i Danmark.

Nu har danske Riidr startet et forsøg sammen med flere forlag for at teste, om det kan betale sig for forlagene at sænke priserne på e-bøger. De forskellige forlag sætter deres priser ned i en begrænset periode med op til 38 procent.

”Der er kun én måde at teste, om det virkelig kan betale sig at sælge billigere e-bøger. Derfor har vi startet et prisforsøg, hvor vi tester effekten af de lavere priser. Hvis det bliver en succes hos kunderne, er vi sikre på, at det er noget forlagene vil tage til efterretning. Vi ønsker blot at være med til at sætte skub i markedet, så endnu flere danskere får glæde af e-bogen,” siger Anders Breinholst, der er direktør i Riidr.

Det er blandt andet forlag som Lindhardt og Ringhof, Ciceco, Forlaget Tellerup og People's Press, der deltager i forsøget. De fleste af rabatterne løber indtil den 23. marts, men hvor meget man konkret sparer varierer mellem de forskellige forlag.

Bogen ”Alene på banen” af Kenneth Carlsen er eksempelvis sat ned med 35 procent til 109 kroner, mens ”Asien Buldrer” er reduceret med 31 pct. til 89 kr.

”E-bøger er et helt nyt produkt, og vi bliver nødt til at prøve os lidt frem for at ramme den pris, forbrugerne er villige til at betale. Da vi som forlag ikke kan fastsætte e-tailernes udsalgspriser, er det helt naturligt, at vi indgår i et samarbejde med detail-ledet for at finde en model, alle parter kan leve med,” siger Jakob Larsen fra Lindhardt og Rindhof.

Riidr tilbyder sit eget læseprogram til iPhone og iPad og er også på vej med et program til Android.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere