Danskere bombarderes med spam-mails

Kun to procent af danske netbrugere er fri for spam i mailboksen, og de uønskede reklamer kommer primært fra engelsksprogede virksomheder.

Hele 98 af danske og nordiske internetbrugere modtager spam-mails, viser en ny undersøgelse fra sikkerhedsfirmaet Symantec. Og hele 36 procent af de adspurgte modtager mere end ni spam-mails om dagen.

Det er dog ikke nordiske virksomheder, der er værst til at sende spam. 91 procent af de uønskede reklamemails er engelsksprogede. Kun 4 procent er danske. Reklamerne indeholder oftest tilbud om finansielle ydelser/lån, produkttilbud og pornografi.

Af undersøgelsen fremgår det, at 54 procent af danskerne ikke ved, hvorfor de modtager spam-mails. På nordisk plan er procentdelen 66 procent. 53 procent af de adspurgte i Danmark ved ikke, hvad de skal gøre for at undgå at modtage spam, og hele 76 procent af respondenterne i Danmark ser gerne, at deres ISP-leverandør går ind og stopper spammen.

»Grunden til, at man modtager spam-mails, er for det første, at mange menneskers private eller arbejdsrelaterede e-mailadresser er tilgængelige på hjemmesider, hvilket en spam engine nemt kan finde og indsamle,« siger Gert Nielsen, senior sikkerhedsekspert i Symantec Danmark.

Han nævner også udveksling af e-mail adresser på chatsider, nyhedsgrupper og useriøse hjemmesider som årsag til spam.

Det er kun 2 procent af de adspurgte, der ønsker at modtage spam. 98 procent vil gerne undgå at modtage spam-mails. Kun 1 procent er endt med at købe noget på baggrund af et tilbud modtaget via en spam-mail.

»Det bedste man kan gøre i dag for at undgå spam-mails er at være opmærksom på, hvor på internettet man surfer, og hvem man uddeler sin adresse til,« siger Gert Nielsen.

Det nyeste indenfor spam er spam til mobiltelefonen. I Danmark angav 8 procent at de allerede har modtaget spam til mobiltelefonen. For hele Norden er det modsvarende tal 14 procent.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere