Hvis du ikke kan få nok af Matador-serien, så har du muligheden for at besøge købstaden Korsbæk i Second Life.
Her kan du nemlig spadsere ned ad den brostensbelagte Algade og kaste et blik på Arnesens Damernes Magasin, hvor tante Møghe´s kørestol er parkeret. Du kan også vælge at krydse gaden og kigge på konkurrentens varer i Mads Skjerns Tøjhuset.
Korsbæk er en del af et større område i Second Life, som hedder Wonderful Denmark. Her kan de digitale indbyggere i Second Life lære mere om danskernes kultur, historie, design og ikke mindst om danskerne selv.
I løbet af kort tid vil Wonderful Denmark udvide Korsbæk med blandt andet en kirke og jernbanestation.