Google Earth skal kunne bruges til andet end at afsløre militære anlæg og mystiske ansigtslignende landskaber.
De amerikanske miljømyndigheder (EPA) sidder nemlig inde med en enorm mængde data om områder, der er forurenet med alt fra radioaktivt affald, giftudslip til luftforurening. Data som EPA vil gøre tilgængelig via Google Earth.
For at give en forsmag på projektet, har organisationen allerede lagt en XML-fil, der indeholder informationer om 1600 områder, som er belastet af forurening, ud på nettet.