Med den Digitale Signatur skal hver medarbejder hos psykiatrien i Århus Amt nu kun logge sig på én gang. Med 2300 medarbejdere løber det, der for den enkelte medarbejder virker som en lille ting, op. Og amtet anslår således at have sparet 100 arbejdsdage på den nye løsning, samtidig med at sikkerheden er blevet bedre.
Med 1300 pc'er brugte it-afdelingen tidligere en masse tid på at administrere log-on's med videre. Med et centralt log-in system bliver der nu frigivet en stor del tid. Det skriver Berlingske Tidende.