iRiver iFP-195TC

MP3-afspilleren, med det besværlige navn iFP-195TC, slår de fleste rekorder, når det gælder størrelse kontra funktioner.

Koreanske iRiver har siden 1999 sendt en syndflod af prisvindende MP3-afspillere på gaden. Seneste skud på stammen er afspilleren med det besværlige navn iFP-195TC, der slår de fleste rekorder, når det gælder størrelse kontra funktioner.

Afspilleren, der ikke er meget større end en engangslighter og kun vejer sølle 32 gram, indeholder ikke mindre end 512 MB hukommelse til at gemme musikken på - og musikken kan gemmes som både MP3, WMA og ASF filer.

iRiver har desuden fundet plads til en FM radio i den lille enhed. Afspilleren kan optage direkte fra den indbyggede radio via »Record from FM«-funktionen - eller den kan optage samtaler via sin indbyggede Voice Recorder.

Den forholdsvis store lagerplads gør også iRivers afspiller til en oplagt afløser for disketten, da man via et medfølgende program kan gemme almindelige datafiler i hukommelsen. Overførselshastigheden ligger på op til 6,4 Mbps og foregår via USB-kabel.

Afspilleren understøtter både pc og Mac, og den kan håndtere op til 100 biblioteker og 255 filer.

Grundet den lille størrelse, er der kun plads til et enkelt AA batteri i afspilleren - men ifølge iRiver selv, er det ene batteri nok til 20 timers uafbrudt musik.

iRiver afspillerne distribueres herhjemme af Bosscom. Prisen for den klejne afspiller er 3.695 kroner inkl. moms.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere