Mens uroen fortsætter i Pakistan, har en gruppe hackere fået kontrol over en af den pakistanske regerings officielle hjemmesider og "pyntet" den med beskeder, der hædrer den pakistanske hær for kampen mod regeringen.
Websiden, der er den den officielle hjemmeside for den pakistanske delstat Punjab, blev overtaget af hackerne for få dage siden, men ligger nu død med en besked om, at siden midlertidigt er lukket. Samme skæbne er overgået resten af den pakistanske regerings officielle sites.
Det er hackergruppen "Islamic group of Hackers (Al-Sooraj wing)" der har taget ansvaret for ændringerne på de pakistanske hjemmesider. Gruppen er yderst venligt stemt for den pakistanske hær, der har væltet Nawaz Sharif's regering. På Punjab-hjemmesiden skrev de fornærmelser mod Nawaz Sharif og beskrev ham som "hjernedød". Delstaten Punjab er i øvrigt Nawaz Sharif's fødeegn.
Som en reaktion på overtagelsen af websiderne er samtlige officielle pakistanske webistes blevet lukket på ubetemt tid.
Tjek de tomme regeringshjemmesider på www.pak.gov.pk og www.punjab.gov.pk.
(Kilde: BBC Online)