Intellektuelt arbejde kan automatiseres på linje med at vi med industrialiseringen automatiserede meget muskelkraft, og det vil få omfattende konsekvenser på det teknologiske, arbejdsmæssige og kulturelle og økonomiske plan. Vi står over for store forandringer og kriser. Det mener Christian Liisberg, der til daglig arbejder med at automatisere intellektuelt arbejde i virksomheden Intellix A/S.
ComON: Hvornår startede du Intellix?
Liisberg: Begyndelsen til Intellix A/S blev skabt januar 1993 da jeg startede mit første firma, Applied Bio Cybernetics (forkortes til ABC. Det er svært at forklare hvad det betyder) på CAT (Centret for Avanceret Teknologi) ved Risø. I 1995 blev ABC lavet om til Christian Liisberg A/S, og i september 1997 blev firmaet døbt om til Intellix A/S i forbindelse med en udvidelse af aktiekapitalen.
ComON: Hvad var din idé bag at starte Intellix?
Liisberg: To ting: Dels ville jeg kommercialisere og leve af den opfindelse og det udviklingsarbejde jeg havde lavet på Risø, dels ville jeg skabe tid og økonomi til at bygge et økologisk hus sammen med min familie. Begge dele er lykkedes.
ComON: Hvilken baggrund har du for det arbejde du udfører?
Liisberg: Jeg er civilingeniør (kemi, procesteknik og matematik) fra 1974, har arbejdet som fabriksingeniør og produktionschef (Rockwool 75 - 80), lavet fremtidsforskning (DTU 80 - 84) og arbejdet som forsker med neurale netværk og kunstig intelligens (Risø 86-92). Desuden har jeg arbejdet med keramik og musik på semiprofessionelt plan.
ComON: Hvad er det for nogle produkter Intellix producerer - ganske kort?
Liisberg: Intellix A/S laver software - programmer - til automatisering af rutinepræget kontorarbejde og hjernearbejde. Sagsbehandling, fejlfinding, telefonsupport og meget mere. Vi laver programmer der kan tage beslutninger og rådgive, og som kan være et alternativ til at spørge specialister til råds.
ComON: Jeg har forstået, at du mener at man kan automatisere intellektuelt
arbejde. Kan du kort definere, hvad du mener med intellektuelt arbejde?
Liisberg: Intellektuelt arbejde er først og fremmest kontorarbejde, sagsbehandling, rådgivning og service, der kan varetages uden håndværksmæssig kunnen og uden at bearbejde den fysiske verden bortset fra at læse, skrive og den slags. De mennesker der udfører det intellektuelle arbejde har normalt (mindst) mellem 1 og 4 års uddannelse og/eller praksis bag sig for at kunne udføre arbejdet godt.
ComON: Hvilke former for intellektuelt arbejde kan man automatisere? Er der nogen former for intellektuelt arbejde man ikke kan automatisere?
Liisberg: Man kan automatisere alle typer intellektuelt arbejde som:
- Er rutinepræget, som ikke kræver kreativitet eller eksperimenteren.
- Som ikke kræver lugtesans, følesans eller specialtrænet syn, hørelse, balance etc.
- Som ikke kræver menneskelig/psykologisk indsigt eller "fornemmelse"
Vi er endnu ikke stødt på viden, hvor der findes en etableret praksis og dygtige praktikere, som har været for indviklet til at automatisere.
ComON: Hvordan automatiserer man konkret intellektuelt arbejde?
Liisberg: Man finder et menneske (eller flere) som er dygtige til det arbejde, der skal automatiseres. Ved hjælp af Intellix's program (KnowMan Designer) og en speciel interviewteknik kortlægger man så disse menneskers viden og professionelle reaktionsmønstre. Det tager normalt et par dage, og det kræver ikke specialister at kortlægge viden. Alle med gode skriftlige formuleringsevner og computererfaring på brugerniveau (Word, Excel) kan lære den grundlæggende interviewteknik på to dage.
KnowMan Designer programmet er et "regneark for viden", og minder om et regneark i brug.
ComON: Hvis vi i løbet af de næste årtier får automatiseret størstedelen eller al intellektuelt arbejde, hvilke konsekvenser får det for vort samfund såvel
som for det enkelte menneske?
Liisberg: Konsekvenserne vil kunne sammenlignes med de konsekvenser automatiseringen af det håndværksmæssige arbejde i forbindelse med industrialiseringen har haft i løbet af de sidste ca. 100 år. I 1910 var det umuligt at forestille sig halvtredserne, og endnu mindre halvfemserne, og vi har lige så svært ved at forudsige konsekvenserne som dem fra 1910.
Skal jeg komme med et par bud, lyder de:
Det rutineprægede arbejde mindskes voldsomt og lægges ud til selvbetjening, hvor det er muligt. De menneskelige ressourcer bruges i højere grad til omsorg, forståelse og kommunikation (care taking og story telling).
Mange job vil komme til at indeholde mere kreativitet, intuition, håndværk og kropslighed, ting som maskinerne ikke kan.
Undervisning vil mere og mere handle om personlig udvikling frem for færdigheds indlæring.
I dag er maskiner stærkere end mennesker rent muskelmæssigt. Det anser vi for et gode. Fremover bliver de også stærkere ren intellektuelt. Det kan virke skræmmende, men det vil sikkert også vise sig at blive et gode.
Der vil komme perioder med vanskelige omstillingsprocesser (depressioner), krig og kaos.
ComON: Du har en idé om teknologiske bølger. Kan du kort redegøre for den?
Liisberg: Ideen stammer fra en økonom ved navn Kondratjief, som udviklede den i Wien i slutningen af tyverne. Den går ud på at der er et vist mønster i den måde, teknologier afløser hinanden på. Kondratjief interesserede sig bl.a. for overgangen fra "jernbanedrift, dampmaskiner, kul" til den næste bølge med "biler, benzinmotorer, olie og elektricitet". Han påstod, at krisen i slutningen af tyverne var en følge af overgangen fra en teknologisk bølge til den næste.
Når en ny teknologi opstår, vil den først meget langsomt vinde indpas, fordi folk ikke forstår den, eller fordi der ikke er infrastruktur til den (jernbaner/veje), og fordi der ikke er noget erkendt behov for den (man har jo klaret sig uden indtil nu). Men er den praktisk og (ikke mindst) lønsom vil den brede sig hurtigere og hurtigere, samtidig med at den udvikles og forfines.
Fordi den stadig udvikles og forbedres år for år vil der hele tiden være ekstraprofitter at hente for dem der arbejder med den. Der opbygges underleverandører, servicesystemer, uddannelsessystemer, ja et helt samfundssystem omkring denne teknologi, måske endda med retsvæsen og regulering, m.m.
På et tidspunkt kan den ikke forfines og forbedres mere, ekstraprofitterne bliver små, de innovative virksomheder (som Intellix) kigger sig om efter noget ny teknologi som kan give større fortjenester, og en ny teknologibølge begynder at rulle.
Det, der styrer teknologibølgernes forløb er trægheden i de samfundsmæssige organisationer (fagforeninger, uddannelsessystemer mm), som først modarbejder en teknologibølge, og dernæst støtter den. En teknologibølge tager af denne grund ca. 55 - 60 år, hvoraf der i ca. 25 år er samstemmighed mellem teknologi og samfund, og ca. 35 år er modsætning og kamp mellem systemer, med krise til følge. Der var krise fra 1914 til 1948, derefter fremgang til begyndelsen af firserne, så problemer og nu tilsyneladende krise på vej for alvor.
ComON: Hvor befinder vi os i sådan en teknologisk bølge? Hvordan manifesterer den sig nu og i den nærmeste fremtid?
Liisberg: Vi står med et ben i industrisamfundet (biler, olie socialdemokrati og fagbevægelse) og et ben i informationssamfundet (Internet, satellit tv, bioteknologi, kunstig intelligens). Fagbevægelsen i Danmark blev anerkendt i 1898, med dens forgænger laugsvæsenet opløste sig selv i 1864. Nu er fagbevægelsens rolle ved at rinde ud, og vi kan ikke endnu se de organisationer, der vil komme til at afløse den. Men de bliver internationale. Vi er midt i krisen, og mere kaos venter forude, hvis Kondratjief har ret. Det bliver godt igen ca. år 2011.
ComON: Når man går fra en teknologisk bølge til en anden, hvad sker der så?
Veletablerede store og værdifulde firmaer bliver værdiløse. De tilhørende samfundsmæssige institutioner bliver overflødige.
Institutioner er ligesom træer i en skov. Et træ vokser op hvis der er lysning nok, det tilpasser sig det rum der er mellem de omgivende træer, det bliver stort og stift.
Hvis der så bliver bedre plads, eller klimaet skifter, kan det ikke lave sig om, skifte form eller gå fra bøgetræ til grantræ. Det dør, vælter og giver plads til nye træer, og der går en tid inden den nye skov er på plads.
Institutioner kan heller ikke lave sig om, men må gå gennem nedbrydning og opbygning/restrukturering. Jo større teknologiskift jo større problemer.
ComON: Du har også en idé om kulturelle bølger. Kan du kort fortælle hvad de går ud på?
Liisberg: Når et teknologiskift er så stort, at samtlige af samfundets institutioner smadres eller ændres radikalt, taler vi om et kulturskift og kan ligeledes tale om kulturelle bølger. Der er her tale om ændringer der omfatter religion og dermed kosmologi (hvad er verden), og psykologi (hvad er mennesket) samt økonomi (hvad er værdifuldt). Sådanne ændringer går langsommere og er mere omfattende end teknologi bølger. Det bedste eksempel er forandringen fra landbrugssamfund (stændersamfundet med bønder, borger, adel og gejstlighed) til industrisamfundet med arbejderklasse og kapitalister. Ved den forandring ændredes alt: religion, familiemønstre økonomi, styreform m.m.
ComON: Hvor befinder vi os i forhold til sådan en kulturel bølge? Hvordan
manifesterer den sig nu og i den nærmeste fremtid?
Liisberg: Vi er på vej ud af industrisamfundet, og måske også på vej ud af informationssamfundets første fase, hvor industriarbejderne blev til kontorister. Den nærmeste fremtid vil blive præget af uro, forandring og forvirring, fordi der ikke er et højere mål og en samlende religion/ideologi i samfundet.
ComON: Når man går fra en kulturel bølge til en anden, hvad sker der så?
Liisberg: Selv meget personlige ting som selvopfattelse og familiemønstre ændres. Men det tager generationer før ændringerne slår helt igennem.
ComON: Hænger det teknologiske og kulturelle sammen? Er de teknologiske og kulturelle bølger lige store og sammenfaldende i rytme og udstrækning? Hvis
det teknologiske og kulturelle hænger sammen, på hvilken måde gør det det?
Liisberg: De kulturelle bølger er længere og langsommere end de teknologiske. En kulturel bølge indholder mange mindre, teknologiske bølger. Når forandringerne bliver så store, at de etablerede myter om mennesket og universet overhovedet ikke passer til virkeligheden, opstår nye forklaringer på tilværelsen, og en ny kultur opstår
ComON: Hvordan ser du fremtiden i lyset af udviklingen med IT og Internettet?
Liisberg: Jeg tror at Internettet får lige så står betydning for udviklingen som jernbanerne havde i forrige århundrede. Jeg tror også at kunstig intelligens og ikke mindst kunstig bevidsthed får lige så stor betydning for erkendelsen af menneskets væsen som Kopernikus (ham med solen i midten og Jorden som en planet rundt om) havde for kosmologien. Jeg tror at samfundene bliver rigere, mere komplekse og at vi mennesker får endnu flere muligheder for at blive både lykkelige og ulykkelige. Et vigtigt element i det fremtidige liv bliver at beherske mentalhygiejniske teknikker pga. den stigende mentale og åndelige forvirring og forurening. Jeg tror også at vi kommer til at værdsætte krop og kunst mere i takt med at respekten for intellektet (som er stærkt overvurderet) falder.
