Oracle kom ud af det fjerde regnskabskvartal, som sluttede 31. maj, med en stigning i både omsætning og overskud. Omsætningen steg fra 2,83 millarder dollar i samme periode sidste år til 3,08 milliarder dollar.
Overskuddet gik i vejret fra 858 millioner dollar til 990 millioner dollar.
I det nye regnskabsår forventer softwareselskabet en vækst i nylicenssalg på 15 procent og en omsætningsstigning på mellem 6 og 9 procent.
»Vi forventer, at forrretningen fortsætter med at blive moderat bedre, men sløret noget af mindre fordelagtige valutakurser,« forklarede Jeff Henley, som er finansielt ansvarlig hos Oracle, på et møde for analytikere i går.