Trådløs USB-standard udfordrer Bluetooth

Efter flere års tilløb er Bluetooth ved at bide sig fast. Men nu udfordres teknologien af en ny trådløs standard, baseret på den udbredte USB teknologi.

Netop som man troede at Bluetooth endelig blev den standard, som skal binde eksterne enheder trådløst sammen med computeren, får teknologien en ny udfordrer. Ifølge amerikanske ZDnet arbejder firmaet Cypress Semiconducter på at færdiggøre en standard de kalder Wireless USB.

Wireless USB er, i modsætning til Bluetooth, ikke afhængig af eksterne drivere. Systemet fungerer automatisk i alle de operativsystemer, der allerede understøtter USB, hvilket vil sige omkring 90 procent af den samlede pc base. Samtidig er løsningen billigere end Bluetooth. En Wireless USB chip vil koste omkring 30 kroner - kun godt halvdelen af hvad en Bluetooth chip koster.

Chippen, der har fået navnet CY694X, gør det muligt at forbinde op til syv enheder inden for en radius på 10 meter. Den maksimale hastighed på dataoverførsel er på 217,6Kbps. Wireless USB benytter - ligesom både Bluetooth og 802.11b - det uregulerede frekvensbånd på 2.4GHz.

Cypress Semiconducter har prototypen klar, og forventer at chippen kan sættes i produktion allerede i første kvartal næste år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere