Cyber-spionage udbredt blandt internetbrugere

Cyber-spionage er ikke forbeholdt efterretningstjenester rundt om i verden, men lever i bedste velgående i private hjem og på arbejdspladsen, hvor folk uden skrupler - og uden den egentlige modtagers accept - læser hinandens e-mails og sms-beskeder.

En ny undersøgelse fra sikkerhedsselskabet Symantec viser, at cyber-spionage er udbredt blandt internetbrugere, både i hjemmet og på arbejdspladsen.

Ifølge undersøgelsen er det udbredt, at folk tjekker partnerens e-mails og sms-beskeder ved mistanke om utroskab og gennemsøger adressebøger for navne, der virker mistænkelige.

Adspurgt om, hvorvidt man kunne finde på at tjekke sin partners e-mails og sms-beskeder svarede 40 % af kvinderne, at de f.eks. ved mistanke om utroskab ville læse partnerens e-mails og 60 % ville læse partnerens sms-beskeder. Af mændene svarede 25 %, at de ville læse partnerens e-mails og 39 %, at de ville læse partnerens sms-beskeder.

Også på arbejdspladsen er der mange, der gerne tjekker hinandens e-mails for fortrolig information, f.eks. vedrørende en kollegas lønforhold. 27 % af mændene er villige til at tjekke kollegaers fortrolige e-mails. Det tilsvarende tal er 13 % for kvinderne.

25 % af de adspurgte mænd og 10 % af kvinderne er villige til at læse fortrolige e-mails for at få adgang til intern information om den virksomhed, de arbejder for.

"Mennesker er nysgerrige fra naturens side og der er individer derude, som er villige til at læse fortrolige e-mails, hvis du giver dem lov," udtaler Kevin Chapman, talsmand for Symantec.

Ifølge Symante behøver man ikke at have stort kendskab til IT for at opnå adgang til andres e-mails, da det er få, som beskytter sig mod uautoriseret adgang til e-mails, hvilket nogle mennesker tilsyneladende udnytter til privat cyber-spionage.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere