Kun hver tredje danske edb-arbejdsplads har i dag en individual arbejdslampe, der opfylder kravene til korrekt arbejdslys. Og den dårlige belysning på arbejdspladsen er hvert år skyld i at millioner af danskere får de såkaldte »kontorsygdomme«, f.eks. synsbesvær, hovedpine og spændinger i skulder og nakke.
Det er Luxo, der selv er producent af interiørbelysning, der har fået foretaget en undersøgelse af lysforholdene på omkring 1.000 danske, offentlige og private virksomheder.
»Ni ud af ti virksomheder tilpasser ikke belysningen til indretningen af lokaler, placeringen af borde og stole og til de individuelle behov. Jeg tror, at dårligt arbejdslys har langt større betydning for eksistensen af ‘kontorsygdomme', end de fleste umiddelbart tror", siger konsulent Jan Glenvig fra BST Danmark A/S.
Ifølge arbejdsmiljøkonsulent Svend Erik Hermansen bekræfter erfaringer fra HK Service, at dårligt arbejdslys - efter dårligt indeklima - er den næstmest betydende årsag til de udbredte ‘kontorlidelser' på danske arbejdspladser.