Microsoft er angiveligt nødt til at hive tegnedrengen frem for at få fede applikationer til softwaregigantens mobilplatform, Windows Phone 7.
Målet er naturligvis, at platformen er spækket med applikationer, når platformen lanceres til efteråret.
En udvikler har fortalt mediet PocketGamer.biz, at Microsoft kontakter succesfulde iPhone-udviklere for at tilbyde dem penge for at udvikle applikationer til den nye platform.
Beløbene er angiveligt "betydelige". Men PocketGamer.biz skriver, at beløbet ikke er højt nok til at friste udviklerne. Windows Phone 7 er for dyr at udvikle til, efter det koster mange penge at omkode fra det gængse sprog C++ til den nye platforms Silverlight eller XNA Framework (C#).
Mircrosoft har Ifølge mediet The Register afvist at svare direkte på historien, men oplyser blot, at firmaet tilbyder "begrænset" finansiel støtte, eksempelvis forudbetaling af omsætning.
Sidste år håbede Microsoft, at firmaet kunne vinde udviklermiljøet ved at offentliggøre et klart sæt regler, der skulle stå i stærk kontrast til Apples uklare og til tider kritiserede regler. Alligevel kommer der hele tiden flere og flere apps til konkurrentens App Store.
Microsoft har også tidligere tilbudt teknisk rådgivning til, hvordan udviklere får deres spil konverteret til Microsofts platform.
Microsoft har desuden understreget, at der med 30 millioner mobiler på Windows Mobile 6.0 og 6.1 er der en stor kundebase i firmaets lommer. Windows Phone 7 har dog endnu ikke nogen kundebase, eftersom platformen endnu ikke er lanceret.
The Register skriver desuden, at det er svært at tage Microsoft markedsmål seriøst. Microsoft forventer at have solgt 30 millioner mobiler med 7'eren ved udgangen af næste år. Til sammenligning tog det 2,5 år for Apple at sælge 33 millioner iPhones.