Hitachi's nye C309H er udstyret med en "super-twisted nematic" (STN) LCD skærm med 256 farver. Billedopløsningen er 120 x 143 pixels. Telefonen måler 4,6 gange 1,9 gange 13 cm og vejer 83 gram. Batterilevetiden er 190 timer på standby, som svarer til otte dage.
Endnu findes der kun meget få WAP-sites, som understøtter farver, men det ventes at f.eks. korttjenester vil benytte muligheden for at vise billeder i farver. C309H leveres med flere indbyggede animationer, bl.a. rullende skyer og et hamster, der danser på skærmen.
Den nye mobiltelefon indeholder også en digital lydprocessor, der kan afspille hele fire lyde på samme tid. En indbygget sensor tilpasser lydstyrken til lysforholdene; så telefonen f.eks. ringer højt, når den ligger i lommen, og mindre højt, når du tager den op.
(Kilde: IDG News Service)