Delfin-fyring kan koste mange Sonofon-kunder

Mere end hver tredje dansker kunne finde på at skifte telefon-abonnementet hos Sonofon ud og skifte til en konkurrent. Alene af den grund, at Sonofon har fyret delfinen som logo. Det viser en afstemning på ComON.

Mere end hver tredje dansker kunne finde på at skifte telefon-abonnementet hos Sonofon ud og skifte til en konkurrent. Det viser en afstemning, som it-avisen ComON har foretaget blandt næsten 1300 læsere.

Baggrunden for den drastiske udmelding er, at Sonofon for nylig har fyret delfinen, som har været teleselskabets mangeårige kæledyr og logo. Delfinen var et af de allermest genkendte og afholdte brands i Danmark.

»Det lyder voldsomt. Hvis det skulle ske, så vil det være første gang i verdenshistorien, at det sker. Lige nu har vi historisk høj kundetilfredshed. Der er intet, der viser, at jeres undersøgelse skulle holde stik,« siger divisionsdirektør Peter Berg til ComON.

38 procent siger i ComONs afstemning, at de kunne finde på at skifte til en konkurrent alene fordi, Sonofon har skrottet delfinen. 62 procent har stemt nej.

Der er ifølge Sonofons divisionsdirektør ingen tegn på, at Sonofon har mistet nogen kunder på grund af delfin-fyringen.

»Vi har fået utrolig få negative reaktioner på logo-skiftet. Jeg havde forventet meget flere, men de kan tælles på en hånd. Når man lige får sovet på delfinens afgang, så vil man se, at man stadig får et godt produkt og, hvorfor så forlade os,« siger divisionsdirektør Peter Berg til ComON.

Torsdag den 9. februar aflivede Sonofon deres mangeårige kæledyr og logo - delfinen. Det skete på grund af det nye samarbejde med Cybercity og Telenor. Derfor var der brug for et nyt samlende logo, lød meldingen fra Sonofon.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere