Nettet spiller central rolle i amerikansk præsidentvalg

Med Barack Obamas beslutning om at sige nej til næsten 400 millioner kroner i offentlig støtte til valgkampen er det givet, at internettet kommer til at spille en afgørende rolle i præsidentvalget i USA.

Det kommende præsidentvalg i USA bliver historisk - også set med internet-briller. Aldrig tidligere har kandidaterne satset så hårdt på at indsamle penge over nettet, og aldrig tidligere har valgkampen spredt sig over så mange internet-tjenester, lige fra Facebook til Twitter.

Den demokratiske præsidentkandidat Barack Obama har allerede i primærrunden modtaget 265 millioner dollar eller næsten 1,3 mia. kr. fra 1,5 millioner bidragydere over nettet.

Det menes at være den direkte årsag til, at Obama netop har sagt nej til godt 80 millioner dollar i offentlig støtte - som den første kandidat siden 1974 - og i stedet vil satse på at indsamle et beløb, der er mange gange større over nettet til den kommende valgkamp. En melding, som Obama naturligvis har spredt i en YouTube-video.

Den republikanske kandidat John McCain vil nu overveje at gøre det samme - og dermed kommer internettet til at spille en afgørende rolle som fundraiser for de to kandidater.

Den 46-årige Barack Obama har fra begyndelsen satset hårdt på nettet, mens 72-årige John McCain har betegnet sig selv som en »computer-analfabet«. Obama har eksempelvis 940.000 tilhængere på Facebook, mens kun 140.000 brugere støtter McCain.

Men samtidig forsøger McCain at ændre sit image hos internet-folket - senest har han erklæret, at han bruger Google til at søge informationer om mulige vicepræsident-kandidater. McCain har besøgt Google-hovedkvarteret under sin valgkamp og betegner nu sig selv som Youtube-fan og iPod-bruger.

Han fortalte ellers sidste år i et interview med Yahoo, at han overlader computeren til sin 54-årige kone Cindy McCain. Men siden har McCain tilsyneladende »opdaget« internettet. Og han har flere kendte it-navne blandt sine støtter, herunder den tidligere eBay-chef Meg Whitman og eks-HP-chef Carly Fiorina.

Og en meningsmåling viser da også, at hverken Obama eller McCain har et klart forspring hos de it-ansatte.

Begge kandidater har udtalt sig imod øget net-overvågning - McCain har dog stemt for et forslag, der giver teleselskaberne immunitet til at læse kundernes mails uden dommergenkendelse - og Obama har udtalt sin støtte til film- og musikindustriens copyright-korstog.

I et interview med MTV har Obama erklæret sin støtte til »net neutrality« princippet, mens McCain hellere vil overlade det til markedet at afgøre, om netudbydere skal have retten til at prioritere bestemte former for trafik og kræve betaling for det.

Udfordringen for begge kandidater bliver at vise, at de er på bølgelængde med den unge generation af internet-brugere. McCain fortæller humoristisk i et interview med Techcrunch, at P2P-brugere kun skal sættes i fængsel »hvis de hører den afskyelige musik der dominerer hitlisterne«.

Men det har ikke forhindret McCain i at bruge musikken fra spillet Medal of Honor: European Assault i en ny valgkampvideo, hvor Vietnam-veteranen taler om krig og tab af familie og venner. Desværre for præsidentkandidaten har komponisten Christopher Lennertz udtalt sin støtte til rivalen Obama i et interview med GamePolitics.com.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere