Kønskampen lever videre på nettet

Er nettet kønsopdelt? En ny rapport har spottet kvinder og mænds forskellige måder at bruge nettet på.

For kort tid siden blev MySpace udnævnt til nettets ghetto af amerikansk sociolog, der mente, at social slagside i den fysiske verden havde en direkte spejling på nettet. Nu er der andre analyser med lignende konklusioner.

Danske Jon Lund mener for eksempel, at kønskampen lever videre i en ny form på nettet.

I rapporten finder man tal, der indikerer, at kvinder primært bruger nettet til at socialisere og netværke, mens mænd bruger det til at finde informationer. Derfor har rapporten fået navnet “Kvinder socialiserer - mænd samler informationer. Det kønsopdelte internet".

Rapporten argumenterer derfor for, at  kvinderne på bare et år har sat sig på de sociale netværk. Her er kvindernes tidsforbrug nemlig over dobbelt så stort som mændendes.

Mændene skulle i stedet bruge deres onlineforbrug på at finde informationer og læse nyheder. De danske mænd brugte lidt over 8,1 mio timer på nyhedssider det seneste år. Kvinderne skulle angiveligt have et betydeligt mindre forbrug med 3,9 million timer.

Det får rapportens ophavsmand til at konkludere, at der er et nyt jæger-samlersamfund på nettet under opbygning.

“Der er lagt i gryden til en ny kønskamp på nettet. De nye sociale netværk der i forskellige former tager verden med storm for øjeblikket er som skabt til kvinder. Og det udnytter de. De statusopdaterer og netværker efter alle kunstens regler, mens mændene går langt mere halvhjertet ind i spillet,” mener Jon Lund.

Og den kønsopdelte adfærd kan ifølge rapporten have en betydning på længere sigt.

“Der er ved at blive linet op til en polarisering, hvor kvinderne vil have langt stærkere kort på hånden til de udadvendte jobs, der kræver gode netværks-egenskaber. Og det er ikke kun kundeservice-jobs, vi taler om her. For rigtigt mange jobs er ved at blive flyttet væk fra baglokalerne og ud i det netværkede samfund. Det gælder for eksempel både ledelse og produktudvikling. Mændene risikerer at stå tilbage med alle deres talenter, hvis de ikke opper sig,” mener Jon Lund.

“Hvis nogen troede at der nu endelig var ved at være ligestiling er det her en brat opvågning. Det er næsten som om internettet viser os vores sande jeg: at kvinder bare er supergode til at holde det sociale liv kørende, mens mænd er mere substans-agtige i det. Og det giver altså en helt ny ulighed i den netværkede verden” siger Jon Lund hedder det i rapporten.

Hele rapporten (engelsk) kan hentes her.

Jon Lund overlod tidligere i år direktørstolen i Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM) til Morten Helveg. Lund har i stedet sin egen analyse- og rådgivningsvirksomhed.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere