205 piratsider lukket i Kina

Kina beskyldes ofte for ikke at gøre noget mod piratkopiering. Torsdag lukkede kineserne for 205 sider på nettet, der tillod download af ulovlig musik.

Efterforskningen af 436 sager mellem september og januar, heraf 130 på opfordringer fra udlandet, førte til konfiskering af 71 servere, mens 361 lovovertrædere fik besked om at standse deres foretagende i Kina.

Den kinesiske razzia resulterede i seks sager ved domstolen, hvoraf en førte til domsfældelse.

Yan Xiaohong, vicedirektør i den nationale copyright administration i Kina, oplyste torsdag desuden, at myndighederne havde uddelt bøder til samlet sum af 705.000 yuan (omkring 522.000 kroner).

Typiske sager handlede om sider, der tilbød download af software, bøger, musik og tv-programmer. I en sag viste undersøgelserne, at samtlige internetcaféer i Changchun i det nordøstlige Kina have forbindelse til en database med piratkopierede film.

Download af piratkopieret musik og film er meget almindeligt i Kina på grund af de høje priser for lovlige kopier og myndighedernes restriktioner overfor kulturel import. Mange film fra vesten er slet ikke tilgængelige gennem lovlige kanaler.

Piratkopieret musik, film og software sælges åbenlyst på gaderne i Kina, hvilket har ført til skarp kritik fra vestlige lande og skadet handelsforholdet mellem Kina og USA.

De officielle tal viser, at Kina har omkring 843.000 hjemmesider og 140 millioner brugere på internettet.

Yan Xiaohong afviste at spekulere i, hvor mange af de kinesiske websites, der havde piratkopier liggende, men bad om forståelse fra Kinas internationale handelspartnere for, at Kina forsøgte at gøre noget ved piratproblemet.

»I betragtning af den hastighed internettet udvikler sig med, er jeg bange for, at det i Kina, som alle andre steder, vil tage noget tid, før vi klarer det effektivt«, sagde han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere