DotDK er officielt ude i kulden - skal alligevel ikke styre det danske internet

Støtte-erklæringerne var for dårlige: DotDK magtede ikke at skaffe sig nok opbakning fra det danske internetsamfund og er nu ude i kulden. I stedet skal DIFO og DK Hostmaster fortsætte med at administrere dk-domænet.

Videnskabsminister Helge Sander har her til aften meddelt folketingets it-ordførere, at det ikke bliver udfordreren DotDK, der skal administrere det danske topdomæne, sådan som It- og Telestyrelsen ellers har lagt op til i den hidtidige udbuds-runde.

Støtten fra det danske internetsamfund glimrede så meget ved sit fraværd, at Telestyrelsen har været tvunget til at fravælge DotDK/Afilias-buddet på, hvordan det danske internet-domæne skal administreres.

"Efter gennemgang af støtteerklæringerne har IT- og Telestyrelsen vurderet, at dotDK ikke opfylder kravet om bred repræsentation, og styrelsen kan derfor ikke udstede administratortilladelsen til dotDK," hedder det i Sanders orientering til Folketingets it-ordførere.

Bagrunden er, at DotDK skulle dokumentere, at foreningen har støtte fra en bred repræsentation af minimum fire vigtige organisationer i det danske internetsamfund.

Det danske internetsamfund er i henhold til lovgrundlaget opdelt i tre kategorier - private brugere, professionelle brugere og internetbranchen (leverandører).

"DotDK opfylder kravet om bred repræsentation i forhold til de professionelle brugere. Men IT- og Telestyrelsen vurderer, at dotDK ikke opfylder kravet om bred repræsentation, hvad angår de private brugere. Støtteerklæringerne opfylder således ikke de formelle krav i udbudsmaterialet," hedder det i meddelelsen.

IT- og Telestyrelsen vurderer endvidere, at DotDK heller ikke opfylder kravet om bred repræsentation i relation til internetbranchen. De organisationer, der har afgivet støtte fra denne del af det danske internetsamfund repræsenterer registratorer, og registratorer er alene et ud af en række segmenter inden for internetbranchen.

De støttende organisationer udgør derfor hverken hver for sig eller tilsammen betydelige og dermed vigtige leverandører eller øvrige internetudbydere i det danske internetsamfund.

"Samlet set har DotDK derfor ikke tilstrækkelig repræsentation fra internetbranchen i forhold til udbudsmaterialets krav set i sammenhæng med domæneloven. dotDK kan således ikke få udstedt administratortilladelsen," konkluderer styrelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere