Ny netværksoversigt skal støtte forskning

En ny oversigt over vidensnetværk skal støtte samarbejdet mellem forskere og virksomheder i Jylland og på Fyn.

I mere end to år har ForskerKontakten givet økonomisk støtte til netværk af forskere og virksomheder i Jylland og på Fyn. Nu optrapper ForskerKontakten indsatsen med en netværksoversigt, der skal gøre det nemmere for både forskere og erhvervsfolk at finde information om netværkene og skal styrke dialogen mellem de to grupper.

»Netværksoversigten er lavet for yderligere at øge kendskabet til de muligheder, som samarbejdet mellem forskningen og virksomhederne kan tilføre erhvervsudviklingen i det jysk-fynske område,« siger ForskerKontaktens styregruppeformand, Finn Kjærsdam, der er rektor på Aalborg Universitet.

Der findes i øjeblikket 35 netværk inden for vidt forskellige områder. Fælles for netværkene er, at de skal styrke samarbejdet mellem forskningsinstitutionerne og de små og mellemstore virksomheder, så de mindre virksomheder bliver vænnet til at integrere ny viden og ny teknologi i deres forretning.

»I den netop overståede bevillingsrunde har vi støttet fire netværk, der dynamisk tænker forskning og erhvervsliv i Vestdanmark sammen. Vi har samtidig etableret en mindre pulje for tilskud til korterevarende aktiviteter, der kan støtte mere fleksible samspil mellem forskningen og små og mellemstore virksomheder - som ofte ikke har den store erfaring med eller tid til faglig udveksling med forskere,« siger Finn Kjærsdam.

De fire netværk, som har fået støtte, spænder fra nano-teknologi og nye produktionsmetoder til kommunikation som udviklingsværktøj.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere