Sony Ericsson melder klar til kamp

Sony Ericsson er klar med de våben, der skal bruges i krigen mod Nokia. Fire nye telefoner og en række tilbehør skal få Sony Ericsson på sporet i kampen om mobilmarkedet.

Sony Ericsson har præsenteret fire nye telefoner, som skal give partnerskabet plads på et mobilmarked, som er komplet domineret af finske Nokia. De fire telefoner henvender sig til hvert sit segment - fra 1-kroners mobilen T100 over spille-telefonen T310 og den teknologitunge T610 til den dyre topmodel Z1010, der, udstyret med to kameraer, er klargjort til videokommunikation.

Med T100 vil Sony Ericsson indtage et marked, de endnu ikke har haft fat i - det såkaldte "en-kroners-marked", hvor telefonen sælges ekstremt billigt sammen med et abonnement. Her skal Sony Ericsson konkurrere mod Nokias rugbrødstelefon, 3810. T100 er en minimalistisk telefon, som kan bruges til at ringe til og fra - og skrive sms'er. T100 er på gaden her i Danmark i løbet af marts måned.

T310 er efterfølgeren til T300. Det er i princippet den samme telefon, men den nye udgave har fået opdateret designet og de antallet af polyfoniske toner er øget fra 24 til 32, ligesom den er blevet skræddersyet til spil. Den skal ramme de unge - MTV-generationen. I telefonen er indbygget spillet Tony Hawk's Pro Skater 4, ligesom telefonen er forsynet med baggrundsbilleder og lyde relateret til spillet. T310 har farvedisplay (256 farver), joystick, 32 polyfoniske lyde og såkaldt force feedback effekt, der får mobilen til at vibrere mens der spilles. Ved hjælp af Synergix' Mophun platform kan brugerne downloade yderligere 50 spil til telefonen.

T310 kan udstyres med det digitale kamera MCA-25, der klikkes fast i bunden af telefonen. Billerne kan sendes via MMS eller e-mail, som T310 understøtter. Telefonen er i butikkerne allerede i næste uge.

Det mere modne publikum - som vil have teknik der virker - præsenteres for T610, der kommer til Danmark i løbet af foråret og skal afløse den populære T68i. T610 har indbygget kamera, har farveskærm (65.000 farver) og 2 MB hukommelse. T610 er en 3 bånds GSM/GPRS telefon med indbygget Bluetooth. Telefonen understøtter Java og Mophun, og den har polyfonisk lyd.

Den nye topmodel - der henvender sig til den teknologiske frontløber - er Z1010, der dog først kommer i handelen i sidste halvår. Z1010 er en vaskeægte 3G telefon, der med to indbyggede videokameraer er klargjort til videokommunikation. Med et 3G netværk ved hånden, kan to Z1010-brugere se hinanden, mens de taler. Foruden videokameraet har telefonen et »almindeligt« digitalkamera, som kan tage still-billeder til eksempelvis MMS-brug.

Z1010 er udstyret med den nye Long Range Bluetooth-standard, der har en rækkevidde på op til 100 meter. Ordinært Bluetooth kan række cirka 10 meter. Telefonen indeholder desuden MP3-afspiller, hukommelseskort, Java understøttelse, farveskærm (65.000 farver), WAP 2.0, USB tilslutning og polyfoniske toner.

Samtidig relancerer Sony Ericsson den nyligt udsendte P800 i en opdateret udgave med en ny anonym grå farve i stedet for den blå. På den nye udgave er browseren Opera installeret som standard.

Foruden telefoner præsenterede Sony Ericsson en håndfri Bluetooth MP3-afspiller, der snakker trådløst med mobiltelefonen. Når et opkald kommer ind på afspilleren, HBM-30, bliver musikken muted og brugeren kan vælge om han vil svare opkaldet eller ej. Afspilleren kommer i butikkerne i andet halvår.

Samtidig præsenterede Sony Ericsson GC79, der er et trådløst GPRS/Wireles LAN PC Card efter 802.11b standarden. Kortet understøtter GSM (3 bånds),GPRS, HSCSD og trådløst netværk. På gaden inden sommer.

Sony Ericssons første telefoner så dagens lys i 2001, men trods alvorlige reklamekampagner har selskabet ikke formået at spise synderlige markedsandele fra Nokia, der sidder på omkring 40 pct. af markedet. Sony Ericsson formodes at have 6 pct. af markedet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere