Edbpriser skævvrider konkurrencen

Forhandlere protesterer over prisportal, der giver gratis it-hjælp til storannoncør. Edbpriser hævder, at støtten er til fordel for alle annoncører.

En hjælpende hånd fra prisportalen Edbpriser til Føniks Computer har fået en række en andre it-forhandlere til at anklage Edbpriser for urimelig forskelsbehandling og konkurrenceforvridende adfærd.

Prisportalen har for nyligt ændret opsætning for en del af deres database, og det har tvunget annoncørerne til at flytte data fra en database til en anden.

Mens andre selv har måttet flytte prisdata, har prisportalen hjulpet Føniks Computer med at flytte data.

Hjælpen har stor værdi for Føniks Computer, for hvis de skulle have lavet arbejdet, havde det taget godt 300 timer, oplyser meddirektør i Føniks Computer Poul Schack

»Vi er glade for, at vi slipper for at bruge mange hundrede timer på at lave arbejdet selv,« siger Poul Schack.

Kritikken mod Edbpriser kommer fra indehaver Peter Søe fra onlinebutikken Computerland. Han hævder, at Edbprisers hjælp sker på bekostning af andre forhandlere, der ikke får samme hjælp. Det betyder, at han bliver sat bagud, når han skal konkurrere med Føniks Computer. Med indsatsen kan forhandleren bruge sin tid på noget mere fornuftigt end selv at lægge data op, siger Peter Søe, der håber at han også kan få den hjælp, som Føniks Computer har fået.

»Jeg ville også have den hjælp. Det Edbpriser gør, er konkurrenceforvridende,« siger Peter Søe.

Også Midt-Datas administrerende direktør Allan Carøe Sørensen, raser over, at Edbpriser forskelsbehandler forhandlerne og hjælper nogen på bekostning af andre. Han vil have, at prisportalen behandler alle ens.

»Det er totalt uacceptabelt, fordi Edbpriser ikke skaber fair konkurrence,« siger Allan Carøe Sørensen.

Prisflytningen skete ifølge afdelingsleder i Edbpriser, Thomas Hvalsø Hansen fordi prisportalen vil samle forhandlere fra flere kategorier, så Føniks Computer ikke stod alene i en kategori. Han afviser at have forfordelt forhandleren og forklarer, at Føniks Computer fik hjælp med flytningen, fordi forhandleren havde et meget stort antal produkter, som skulle flyttes.

Thomas Hvalsø Hansen mener ikke, at nogle er blevet snydt, fordi portalen ikke har hjulpet andre end Føniks Computer, men hævder at andre forhandlere kun har haft »en meget lille byrde«, når de selv har skullet flytte prisdata.

»Jeg syntes, vi har gjort alle en tjeneste. Det er til fordel for de andre forhandlere, for nu er Føniks Computer ikke længere alene i en kategori,« siger Thomas Hvalsø Hansen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere