Politisk enighed om 3G-auktion

Den 3G-licens, som blev ledig efter Telias køb af Orange, skal sendes i auktion. Det besluttede partierne bag teleforliget fredag.

Den ledige 3G-licens skal sendes i auktion. De politiske partier bag teleforliget blev fredag enige om at forberede en auktion over den ledige 3G-licens, som blev tilbageleveret for godt en måned siden til IT- og Telestyrelsen.

»Vi er enige om, at auktionen skal iværksættes hurtigst muligt. Men samtidig skal grundlaget for auktionen analyseres nøje, da vi skal sikre os effektiv og lige konkurrence på 3G-markedet,« siger videnskabsminister Helge Sander.

Partierne bag teleforliget - Venstre, Socialdemokraterne, Konservative, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti - skal i den kommende tid blandt andet beslutte sig for, hvilken auktionsform der skal anvendes - skal der være tale om åbne eller lukkede bud? Desuden skal en række andre forudsætninger for auktionen fastlægges. Eksempelvis hvilken mindstepris, der skal fastsættes; om eksisterende 3G-operatører, som er selskaberne 3, TDC og Telia, skal kunne byde; hvilken varighed og hvilke dækningskrav, der skal gælde for den fjerde 3G-tilladelse med videre.

Licensen blev ledig efter at Telia købte konkurrenten Orange i sommeren 2004. Orange lå inde med en 3G-licens, som Telia i januar valgte at sende tilbage til IT- og Telestyrelsen, efter strandede forhandlinger om et salg af licensen til Sonofon, der som den eneste af de tre store teleselskaber på det danske marked, TDC, Sonofon og Telia, ikke har en 3G-licens.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere