Elselskaber har 68 mia. kr. til bredbåndseventyr

En undersøgelse fra Konkurrencestyrelsen og Energitilsynet af elselskabernes omdiskuterede milliardinvesteringer i bredbånd siger god for planerne og opgør elselskabernes formue til 68 milliarder kroner.

68 milliarder kroner. Det er den samlede formue hos landets elselskaber, og foreløbig har de brugt eller har planlagt investeringer i bredbånd for knap 10 milliarder kroner. Det fremgår af en rapport fra Konkurrencestyrelsen og Energitilsynet.

De to myndigheder har gennem ni måneder gransket elselskabernes projekter med en tættekam og konkluderer, at elselskaberne er inden for lovens rammer, ved blandt andet at have bredbåndsaktiviteterne udskilt i særlige selskaber. Dermed er de økonomisk isoleret fra elkunderne.

»Det kan sammenfattende konstateres, at de oplysninger, som er modtaget fra elselskaberne til brug for denne rapport, ikke giver grundlag for at rejse kritik af elselskabernes fibernetplaner. Undersøgelsen viser endvidere, at såvel konkurrence- som elforsyningslovgivningen er overholdt,« skriver de to i rapporten.

43 selskaber har enten gravet fiberkabler ned eller har planer om det, fremgår det af rapporten. Det er dog 11 selskaber, der tegner sig for mere end 95 procent af fiberaktiviteterne, og det er især i Vestdanmark at elselskaberne har fart på fiberplanerne. Her er der således planer om at nedlægge 50.751 kilometer fibernet, mens man i Østdanmark på nuværende tidspunkt kun har planer om at nedlægge 15.948 kilometer fibernet.

De to myndigheder peger på at elselskabernes fiberplaner vil øge konkurrencen mellem de forskellige måder at få telefoni, bredbånd, og tv ind i hjemmet.

»En realisering af elselskabernes planer om at etablere fibernet ud til mere end en tredjedel af alle danske husstande vil føre til, at konkurrencen mellem de forskellige infrastrukturer forøges markant. Det vil give stigende konkurrence om leveringen af telefoni, internet og tv-signaler. Desuden vil mulighederne for markant højere kapaciteter i fibernettene kunne danne grundlag for udvikling af en række nye innovative ydelser, som ikke udbydes i dag,« påpeger de i rapporten.

Det eksisterende bredbåndsmarked, der i dag primært baserer sig på det rå kobber, som TDC ejer, står dog ikke stille mens elselskaberne graver fiber ned i de kommende år. TDC har allerede meddelt at de fra oktober tilbyder 8 Mbit/s til 85 procent af landets husstande, ligesom prisen for andre bredbåndsaktørers brug af det rå kobber til levering af ADSL-forbindelser forventes at blive sænket i løbet af efteråret.

Desuden har Telestyrelsen foreslået en markant sænkelse af prisen for den såkaldte bærerlinje - telefonforbindelsen, som er nødvendig for at have en ADSL-forbindelse.

»Hvis sådanne tiltag gennemføres, vil det mindske omkostningerne for teleoperatører, der bruger kobbernettet til at levere indholdstjenester til slutbrugerne, og dermed vil elselskabernes planlagte fibernetudrulning blive udsat for hårdere priskonkurrence fra de kobberbaserede indholdstjenester,« advarer Konkurrencestyrelsen og Energitilsynet.

De understreger dog, at det ikke har været deres opgave i arbejdet med rapporten at undersøge holdbarheden af elselskabernes forretningsplaner. Det er ene og alene op til elselskabernes repræsentantskaber og generalforsamlinger at vurdere risici og beslutte om konkrete projekter skal iværksættes.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere