Der er stadig it-problemer i den nye fusionerede skatteforvaltning, Skat.
Fusionen mellem statslige og kommunale medarbejdere trådte i kraft tilbage i november sidste år, men problemerne er stadig ikke løst. Mange kommunale medarbejdere sidder stadig fysisk placeret blandt deres gamle kolleger i kommunale lokaler, fordi man endnu ikke har fundet nye lokaler til de nye Skat-medarbjedere. Det skriver Jyllands-Posten.
Det betyder, at medarbejderne ikke er tilknyttet Skats nye systemer via en særlig it-løsning. Skat vurderer overfor morgenavisen, at cirka 500 medarbejdere er ramt af problemerne.