ComON24: Stigende IT-aktier kan udløse ny krise

IT-aktierne er alt for højt vurderede i forhold til, hvad virksomhederne bagved kan præstere. Konsekvensen kan være en ny IT-boble, der brister.

På trods af kursstigninger det sidste halve år, fraråder aktieanalytikerne stadig at investere i IT-aktier. Set over en bred kam er de ganske enkelt overvurderede i forhold til de resultater, som IT-firmaerne forventes at kunne levere i andet halvår af 2003.

Fortsætter aktierne med at stige, er der ingen tvivl hos aktieanalytikerne - vi vil endnu en gang se en boble, der brister, med en lind strøm af konkurser i IT-branchen til følge.

»Det, man skal betale for en aktie, kan man simpelthen ikke forvente at få hjem. Både på lang og kort sigt bliver man skuffet,« siger aktiestrateg Frank Hvid Petersen fra Nordea Securities.

Det springende punkt for aktieanalytikerne er de aktuelle udmeldninger fra IT-virksomhederne om udsigterne for andet halvår af 2003. De står ganske enkelt ikke mål med de store kursstigninger, som vi oplever på blandt andet Nasdaq i øjeblikket.

»Vi tror ikke på så kraftig en bedring i økonomien i andet halvår, at det vil kunne retfærdiggøre så store kursstigninger som dem, vi ser netop nu,« siger aktieanalytiker Robert Jakobsen fra Jyske Bank.
Nasdaq er således steget med over 50 procent siden den absolutte bund i oktober sidste år.

Ingen af de to analytikere er i tvivl om, hvad konsekvensen kan blive, hvis kursstigningerne fortsætter.
»Hvis de stiger meget mere, vil det vende, og vi vil få endnu en IT-boble, der brister. IT-virksomhedernes resultater kan ganske enkelt ikke forsvare så høje kurser,« siger Frank Hvid Petersen.

Læs mere i dagens udgave af IT-avisen ComON. Læs også om:

Linux er et tveægget sværd
Sun Microsystems har investeret flere penge end noget andet firma i open source software. Men open source er et tveægget sværd, sagde Suns topchef Scott McNealy under et af sine sjældne besøg i Skandinavien.

Når katten er ude...
Hackere og sløsede medarbejdere kan spolere IT-chefens sommerferie

IT-investeringer er for de risikovillige
Investering i IT-aktier er generelt risikobetonet, men der er enkelte mere sikre papirer iblandt.

I denne uge har ComON tema om mobil IT:

Danmark er Pocket PC land
Stik imod tendensen i resten af verden, så giver Pocket PC baghjul til Palm i Danmark.

Revolutionen er udsat
På overfladen ligner Windows Mobile 2003 software for Pocket PC meget forgængeren Pocket PC 2002. Ændringerne skal findes under kølerhjelmen.

Det er ikke størrelsen, men gørelsen
Udskrift fra pda'er bliver mere og mere relevant efterhånden som de små maskiner vinder indpas. Og de mobile printere gør det muligt at have hele kontoret med i tasken. Men printerens størrelse er ikke en vigtig faktor.

Og meget mere...




IT-JOB

Roskilde Kommune

Digitaliseringschef

team.blue Denmark A/S

Account Manager

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Azure Architect

Udlændinge- og Integrationsministeriet

BI Developer - Løft fundamentet for fremtidens udlændinge
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering