P900 er efterfølgeren til Sony Ericssons succestelefon P800, og er ligesom forgængeren en rigtig salgssucces - ikke mindst i Sverige, som er Ericsson-telefonens oprindelsesland.
»Med dagens salgstal tror vi, at den kommer til at ende som nummer to på listen i november,« siger Daniel Lindholm, chef hos The Phonehouse til ComputerSweden.
Lindholm mener, at mange ejere af P800 vil skifte til den nye model.
P900 blev lanceret 21.oktober, og er en videreudvikling af P800, der betegnes som en af de mest avancerede mobiltelefoner på markedet.