Amerikanske forskere har opfundet et system til at stoppe orme-angreb indenfor sekunder. Proactive Worm Containment-systemet, som det hedder, er dog ikke perfekt.
Teknikken bag består i at analysere netværkstrafik og holde øje med servere, der forsøger at oprette forbindelser til mange andre netværk indenfor kort tid. Derved får man bremset ormene hurtigt, inden de begår for meget skade.
Forskerne har også indbygget en algoritme til at dobbeltchecke resultaterne.
Systemet er dog uegnet til at opdage langsomme orme. Det kan kun fange dem, der spreder sig hurtigt.