Driftsresultatet (EBITDA i økonomifagsproget) er forbedret med 10,3 millioner kroner i forhold til første halvår 2003 og udgjorde i perioden 7,5 millioner kroner. Resultatet før skat er dog stadig rødt - nemlig på minus 8,1 millioner kroner mod minus 24,1 millioner kroner året før.
Ved udgangen af halvåret beskæftigede Columbus IT Partner 817 medarbejdere, hvilket er et fald på 48 medarbejdere i forhold til 31. december 2003.
Selskabet fastholder forventningerne for 2004 om en omsætning på 625 millioner kroner og et EBITDA på 30 millioner kroner. Dog forventes et mindre, negativt resultat før skat.