"Lyn-undersøgelse" i gang på niende måned

Rapporten om elselskabernes bredbåndsplaner, som var ventet i foråret, og skulle give et overblik over aktiviteterne her og nu lader fortsat vente på sig - ni måneder efter den blev iværksat.

Rapporten, der skulle give politikere, elkunder og andre aktører et øjebliksbillede af omfanget af elselskabernes bredbåndsaktiviteter, skulle have ligget klar i foråret. Men Konkurrencestyrelsen og Energitilsynet arbejder nu på niende måned på undersøgelsen, som den daværende ansvarlige minister for området, erhvervsminister Bendt Bendtsen satte i søen i december sidste år.

I mellemtiden fortsætter elselskaberne ufortrødent med at grave huller og lægge fiberkabler ned i jorden.

Oprindeligt var det meningen at undersøgelsen skulle have ligget klar i foråret.
»Vi vil gerne have det overblik, som vi ikke tidligere har haft. Undersøgelsen skal give os et billede af hvor elselskaberne er lige nu med deres bredbåndsplaner og hvor de er på vej hen,« understregede kontorchef Jan Hansen fra Energistyrelsen over for ComON den 4. januar, og vurderede at undersøgelsen var færdig i løbet af foråret.

Senere på foråret lød meldingen på inden sommerferien, og Konkurrencestyrelsens direktør Finn Lauritzen præsenterede i slutningen af april de foreløbige resultater af undersøgelsen. Resultater, der dog viste sig kun at bygge på en lille del af de samlede bredbåndsprojekter.

I slutningen af juni forsikrede kontorchef i Konkurrencestyrelsen Niels Rytter over for ComON, at undersøgelsen ville ligge klar i starten af august. Styrelsen havde i løbet af juni haft travlt med at undersøge Telenors køb af Cybercity og derfor havde man måtte lægge arbejdet med bredbåndsundersøgelsen på hylden i en periode.

I dag anslår Niels Rytter over for ComON, at der formentlig vil gå yderligere en uge inden rapporten er klar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere