Fujitsu-Siemens tæt på milliard-omsætning i Danmark

Computerproducenten Fujitsu-Siemens kommer ud af regnskabsåret 2004 med en omsætning tæt på en milliard kroner, efter en vækst på knap 50 procent. Det er især virksomhedsløsningerne der er i vækst.

Efter et underskud på omkring 10 millioner kroner i 2003 forventer computerproducenten Fujitsu-Siemens danske afdeling at komme ud af regnskabsåret for 2004 med et plus på over 30 millioner kroner. Det vurderer Fujitsu-Siemens danske direktør Lars Wørzner over for IT-avisen ComON.

»Det er en markant forbedring og vi har nu for alvor fået vendt skuden. Omsætningen er vokset med knap 50 procent og vi nærmer os en milliard kroner i omsætning,« siger Lars Wørzner, der understreger at det afhænger af om de sidste ordrer kommer i hus.

Den tysk-japanske computerproducent afslutter formelt først sit 2004-regnskab 31. marts, men firmaet benyttede it-messen Cebit, der officielt starter i Hannover torsdag, til at fremlægge det forventede regnskab på et pressemøde onsdag.

For hele koncernen lyder resultatet på en forventet omsætning på 6 milliarder euro, svarende til omkring 45 milliarder kroner og et resultat før skat på 94 millioner euro eller omkring 720 millioner kroner.

Det er især salget af bærbare computere til private, der driver væksten med en fremgang på 58 procent, mens salget af bærbare til virksomheder voksede med 28 procent.

Fujitsu-Siemens topchef, Bernd Bischoff, pegede på at væksten i 2005 i høj grad skal komme fra serverløsninger under det som Fujitsu-Siemens kalder "The Dynamic Data Center."

I den danske forretning er det især virksomhedsløsninger som Unix- og storageløsninger, der driver væksten.

»Det er særligt her at det går fænomenalt godt. Og det er her vi også vil have vores primære fokus i 2005,« siger Lars Wørzner og peger på at virksomheden er ved at ansætte account managers til enterprise området og samtidig har vundet en del store ordre hos blandt andet Danske Bank.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere