Eolas vil forbyde Internet Explorer

Eolas forsøger nu at få retten til at forbyde distributionen af Internet Explorer.

Eolas Technologies forsøger at få en domstol i Chicago til at udstede et fogedforbud mod Microsofts browser Internet Explorer. Microsoft er allerede blevet dømt til at betale en erstatning på 520 millioner dollar for patentkrænkelse, men softwarefirmaet har anket afgørelsen.

Det lille firma Eolas, som er et spin-off fra University of California, mener at Microsoft krænker et patent på en metode til integration af interaktive applikationer i web-sider. Firmaet havde oprindelig krævet en erstatning på 1,2 mia. dollar og tilbyder nu, at Microsoft kan gøre rent bord ved at købe en fuld licens fra Eolas.

Samtidig forsøger Eolas at få retten til at forbyde distributionen af Internet Explorer browseren i dens nuværende form.

Microsoft har allerede reageret og frigivet en modificeret version af Internet Explorer til udviklere, som dermed kan forberede sig på de kommende ændringer. Den nye Internet Explorer bliver dog tidligst distribueret til slutbrugere i begyndelsen af 2004.

Hvis Eolas får retten til at udstede et fogedforbud, kan det tvinge Microsoft til at gennemføre opdateringen med det samme eller købe en licens til den omstridte teknologi.

Microsoft afviser dog enhver tanke om at indgå en aftale med Eolas, og oplyser, at de nødvendige ændringer i Internet Explorer er meget begrænsede.

»Forestillingen om, at vi skulle betale mere end 630 millioner dollar for at slippe for et enkelt museklik, ligger os meget fjernt,« siger Michael Wallent, general manager for Windows-divisionen hos Microsoft.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere