Det kører i øjeblikket for Richard Torp Jensen, som er Danmarksmester i det virtuelle racerspil Live For Speed.
Fremover får holdlederens digitale racerteam en økonomisk indsprøjtning fra Den Blå Avis i form af en sponsoraftale.
Med sponsoraftalen bliver der skrevet Danmarkshistorie, da det er første gang at et virtuelt racerteam bliver sponsoreret.
Richard Torp Jensen er begejstret for sponsoraftalen, som han betegner som et vigtigt gennembrud indenfor simulations-racing spil.
»Vi er glade for, at vi har fået en aftale i stand med Den Blå Avis, da vi ved, at det kan booste dansk LFS. Den Blå Avis står for os og mange andre som en meget troværdig del af dansk motorsport, og vi er sikre på, at vi med denne aftale også er i stand til at give Den Blå Avis positiv omtale i forbindelse med vores race i Live For Speed i både indland og udland", siger den glade modtager.