Shg overtager Multimediaexperten

På nær et endeligt tilsagn fra to kreditorer, er shg.dks overtagelse stort set faldet på plads. I sidste uge overtog shg.dk Itbutikken. Dermed har shg.dk på kort tid lagt afgørende afstand til selskabets danske konkurrenter.

Allerede onsdag morgen regner shg.dks direktør Thomas Falborg, at kunne gå de 200 meter ned ad vejen fra shg.dk og hilse på seks nye medarbejdere. Købet af Multimediaexperten er så godt som på plads, men der mangler dog stadig to underskrifter på papiret, før handlen er endelig på plads.

»Det er så tæt på, at der er tale om formalia, der skal ordnes,« forklarer Thomas Falborg.

De sidste underskrifter tilhører Multimediaexpertens to største kreditorer, der gennem forhandlingerne har indvilget i, at indgå en separat aftale med shg.dk.

»Vi har brug for at få driften i nul, og det kræver likviditet. Så de to kreditorer kommer til at låne os en sikkerhed rentefrit, men de er sikret at få pengene senest om tre år. Desuden skal man huske på, at alternativet til denne handel er langt værre for de to leverandører, fordi gælden er så stor,« forklarer Thomas Falborg.

Ifølge direktøren er der dog ikke tale om det klassiske leverandørfinansieret salg. Shg.dk låner likviditeten rentefrit af leverandører i en periode, men alle kreditorerne er sikret deres penge i sidste ende.

»Vi skal også huske på, at det ikke er shg.dk, der har lånt Multimediaexperten deres penge. Det er leverandørerne, og derfor må de også hjælpe til nu,« siger Thomas Falborg.

Multimediaexpertens forhenværende direktør Peter Loch Hansen skal også fremover drive Multimediaexperten og virksomheden vil forsat blive drevet fra adressen i Viby, Århus.

Shg.dk og Multimediaexperten ligger blot få hundrede meter fra hinanden, og det har spillet en vigtig rolle for salget til netop Shg.dk.

»Handlen var kun en mulighed, fordi vi ligger så tæt sammen, på den måde kan vi hurtigt udnytte synergier og fælles lager,« forklarer Thomas Falborg.

I sidste uge overtog shg.dk Itbutikken i Viborg med 16 medarbejdere og med Multimediaexperten kommer det samlede antal nye medarbejdere op på 22. Ifølge shg.dks ledelse bliver der dog ingen fyringer, men enkelte medarbejdere vil få nye arbejdsopgaver.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere