Artikel top billede

Din Adobe Flash Player er spækket med bugs

Adobe må erkende, at der er noget om snakken fra en Google-ingeniør, der har fundet et stort antal bugs i Flash.

En sikkerhedsspecialist hos Google opdagede mere end 400 fejl i Adobe Flash Player.

Men i den bulletin, der i sidste uge blev udsendt i forbindelse med en ny opdatering til programmet, blev han kun krediteret for 13 fejl.

Resten blev slet ikke nævnt.

Sikkerhedsspecialisten, Tavis Ormandy, er berømt og berygtet for sin evne til at finde huller i forskellige stykker softwares sikkerhed.

"De her mennesker, der har brugt meget tid og energi på at finde fejlene, vil selvfølgelig gerne have credit for det arbejde, de har gjort. Hvis Adobe har valgt at fortie disse fejl og valgt ikke at kreditere ham, så er det dårlig praksis," siger sikkerhedsspecialist hos CSIS Peter Kruse.

Almindeligvis offentliggør leverandørerne antallet af fejl og krediterer finderne, men denne gang udeblev begge dele.

Det fik Tavis Ormandy til at anklage Adobe for at lægge låg på sandheden, og på sin Twitter-profil truede han med at offentliggøre sin egen redegørelse for fejlene.

Tavis Ormandys egen teori er, at det høje antal fejl skulle være pinligt for virksomheden.

Manglende kreditering er farligt

Peter Kruse forklarer, at der er to forskellige ting, der kan ske, når folk som Tavis Ormandy opdager fejl og huller i software som Adobe Flash Player:

Enten rapporteres fejlene til Adobe, altså uden om offentligheden, så Adobe kan rette fejlene.

På denne måde minimeres risikoen for, at hullerne bliver udnyttet.

Offentliggørelse af fejlene sker dermed først, efter de er blevet rettet.

I modsat fald rapporteres fejlene ikke til Adobe men publiceres på nettet, så viden omkring fejl og huller bliver offentligt tilgængelig, inden Adobe får chancen for at rette fejlene.

Det udgør en betydelig sikkerhedsrisiko, da det gør det muligt at udnytte softwarens sårbarheder.

"Hvis man af forskellige årsager vælger at fortie det, så er det ikke noget, sikkerhedsbranchen modtager særligt positivt."

"De (Adobe, red.) risikerer, at disse mennesker næste gang publicerer det uden om leverandøren, og det kan være meget skadeligt," fortæller Peter Kruse.

Netop Adobes Flash Player, som benyttes rigtig mange steder, indeholder sårbarheder, der kan muliggøre fjernudførte kodeangreb.

Adobe afviser kritikken

Hos Adobe står man uforstående over for kritikken.

Her forklarer man forvirringen over antallet af fejl, med at fejlene blev kategoriseret som internt fundne:

"De forbedringer, som er resultater af projekter med entreprenører, konsulenter eller partnere, betragtes som interne resultater," skriver Adobes seniormanager i international PR Wiebke Lips i en mail til Computerworld.

Adobe og Google har en samarbejdsaftale om fejlfinding i Flash Player.

Når en medarbejder fra Google, som Tavis Ormandy, finder fejl, har Adobe kategoriseret fejlen som værende fundet internt af en medarbejder.

Dermed blev størstedelen af de flere hundrede fejl ikke offentliggjort.

Men der skulle dog ikke gå mere end tre dage, før Adobe valgte at opdatere deres bulletin i forbindelse med opdateringen af Flash Player.

I fredags ændrede Adobe i bulletinen, hvor de tilføjede 413 fejl krediteret til Tavis Ormandy.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere