Artikel top billede

Foto: John W. McDonough.

Teleselskaber klar til at flytte dit nummer på et døgn

Mobilselskaberne melder, at de er klar til at flytte kunder fra dag til dag, som ny lov påkræver.

Der er nu intet til hinders for, at du kan få flyttet fra dag til dag.
 
Den nye danske telelov trådte i kraft onsdag, og både Telia og TDC melder, at de har fået systemerne klar til at håndtere et hurtigt skifte.
 
"Vi kan afgive og modtage inden for de givne frister. Det har vi fået rettet vores systemer til," siger juridisk direktør Jens Ottosen-Støtt fra Telia.
 
Han fortæller, at det tidligere ikke var et problem at flytte fra den ene dag til den anden, men it-systemet skulle opdateres, så flyttetidspunktet kunne angives i systemet.
 
"Når man skal kunne skifte på én dag, så skal man også kunne flytte om seks eller 14 dage - alt efter hvad kunder finder mest praktisk," forklarer han.
 
Opdateringen af it-systemet har ifølge Jens Ottosen-Støtt kostet Telia et et-cifret millionbeløb.
 
Konkurrenten TDC melder også, at selskabet er klar til at håndtere flytningerne fra dag til dag, som den nye lov kræver.
 
"Vi er klar, og vi skal nok få porteret kunderne, som det kræves," siger pressechef Lasse Bastkjær Jensen fra TDC.

Lavprisselskabet Bibob skriver også på sin hjemmeside, at det er klar til den nye lov. Her står der dog "max 48 timer".
 
Dårlige historier
Nummerflytningen i forbindelse med at skifte teleselskab har tidligere kastet en hel stribe af historier af sig om mobilkunder, der har følt sig fanget hos et teleselskab.
 
Det kan dog skyldes mange forskellige ting, mener Jens Ottosen-Støtt.
 
Han nævner som eksempel kunder, der har et abonnement med mobil- og fastnettelefon. Her er det ikke muligt at flytte sit mobilnummer, når det er en del af et samlet abonnement, med mindre det samlede abonnement opsiges.
 
"Det kunne skabe et forløb med mange løb frem og tilbage, og hvis kunden så ikke lige fik samlet op ved en afvisning, så kunne det trække ud," siger han.
 
Grådighed kan dog også have spillet ind, pointerer han.
 
"Der har muligvis også været nogle selskaber, som har spekuleret i, at hvis de lige forlængede bindingsperioden lidt mere, så kunne de få lidt mere omsætning," fortæller Jens Ottosen-Støtt.
 
Telia-direktøren erkender, at Telia også har haft sager.
 
"Vi har også eksempler på, at det har taget for lang tid, men der har det nok desværre været på grund af inkompetence - ikke af ond vilje," fortæller han.
 
Helt konkret betyder den nye lov, at kunden, der beder om at blive flyttet, vil blive flyttet til et andet teleselskab den efterfølgende arbejdsdag.
 
Der er dog den hage ved loven, at selvom kunden flytter over til et nyt mobilselskab, så skal kunden fortsat betale sit gamle abonnement ud - typisk i 30 dage, da det er det generelle opsigelsesvarsel.

Det er heller ikke muligt for en kunde at slippe for at betale noget af en bindingsperiode.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren