"Vi er selvfølgelig skuffede over, at der ikke kom en dom."
Sådan siger næstformand hos Prosa, Hanne Lykke Jespersen, om onsdagens møde i Arbejdsretten, hvor advokater fra Prosa og CSC krydsede klinger i konflikten mellem parterne foran syv dommere.
Stridens kerne er Prosas strejkevarsel, som skal sende omkring 50 CSC-ansatte ud i den konflikt, der i forvejen omfatter 120 lockoutede Prosa-medlemmer hos it-giganten.
CSC har protesteret imod strejkevarslet, fordi virksomheden mener, at en lang række af personerne er beskæftiget med arbejde, som er beskyttet af en såkaldt fredsaftale i overenskomsten mellem CSC og Prosa.
Arbejdsrettens opgave er som en hastesag at afgøre tvisten, der betyder, at fagforbundets strejkevåben i ugevis har været uden funktion.
Samtidig har modstanderen, CSC, på sjette uge brugt sit eget våben, nemlig lockouten af 120 Prosa-medlemmer. Oprindeligt ville Prosa have igangsat strejken den 28. februar.
Slagsmål om nødberedskab
Arbejdsretten mødte under onsdagens retsmøde flere vidner fra de to ringhjørner, heriblandt CSC-direktøren Lene Christensen og Prosa-tillidsrepræsentanten Jens Axel Hansen, der afgav forklaringer til parternes advokater under vidneansvar.
Et af målene var at afdække, hvordan medarbejdere og arbejdsplads ved tidligere konflikter har fortolket fredsaftalen i forhold til nødberedskabet på CSC-kundernes vigtige it-systemer.
Strejke på deltid
Her kom det frem, at der angiveligt var kutyme for, at medarbejdere har kunnet modtage løn og strejke på samme tid. Det skyldes, at de eksempelvis under nødberedskab kun løste de opgaver, som var friholdt fra konflikt, men de strejkede i resten af deres arbejdstid.
"Man skal kun lave de opgaver, der er holdt fri. Men selvfølgelig skal man have sin løn, når man er på arbejde, siger Hanne Lykke Jespersen.
CSC's påstand er ifølge Hanne Lykke Jespersen, at ansatte, der benytter helt ned til fem procent af deres arbejdstid på kørende systemer, ifølge CSC's fortolkning slet ikke må konflikte, fordi de er vigtige for systemet.
Med den logik kan CSC blot sætte alle de folk, som firmaet vil friholde i konflikten, til at drifte et system et vist tidsrum, forklarer hun.
"Når man medregner, at det er arbejdsgiver, der leder og fordeler arbejdet, så kan de jo bare tage alle de vigtige personer og sætte dem til at lave fem procent drift. Så er der ingen, som må strejke.
Det kan jo ikke have været meningen med at friholde nogle bestemte ting, at det er arbejdsgiveren, som bestemmer, om man i virkeligheden skal udvide fredsaftalen," siger næstformanden.
Tror på gode odds
Hun understreger, at fagforbundets indtryk af forløbet er, at Prosa har en god sag på baggrund af retsmødet.
"Vi havde håbet, at man ville komme med en tilkendegivelse eller i al fald kunne sige, hvornår man vil komme med en dom," siger Hanne Lykke Jespersen.
"Jeg synes, at det er os, der har den gode sag, og at modparten i virkeligheden bare forsøger at komplicere sagen for at vinde på det, man åbenlyst ikke har," siger Hanne Lykke Rasmussen.
Arbejdsretten fortalte onsdag, at den torsdag vil melde en dato ud for, hvornår Arbejdsretten er klar med en afgørelse i sagen.
CSC meddelte umiddelbart efter mødet i Arbejdsretten, at firmaet ikke har kommentarer til den verserende sag.
Her kan du læse alle artikler om konflikten mellem CSC og Prosa.
