Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. september 2007.
Danskerne har allerede fået vidtgående regler om overvågning, mens resten af EU-landene stadig diskuterer betingelserne.
I Berlin er græsrødderne i gang med at organisere demonstrationer mod den forventede tyske telelogningslov, der ligesom den lov, Danmark allerede har indført, vil lade myndighederne komme tættere på borgerne end nogensinde.
Tyskerne har dog ikke tænkt sig at klappe hælene sammen og rette ind. Deres historie har gjort dem meget principfaste og meget betænkelige ved en stærk statsmagt med vide beføjelser
"I Danmark har vi dårligt nok kunnet rejse en debat om emnet," siger Rikke Frank Jørgensen, bestyrelsesmedlem i NGO-organisationen Digital Rights og ph.d.-studerende på Institut for Menneskerettigheder.
Hun er netop kommet hjem fra Tyskland, hvor NGO'erne, lægger an til en storstilet kampagne imod obligatorisk telelogning, som de mener, strider mod den tyske forfatning.
"I Irland kører en retssag imod en lignende lov," siger hun.
Mere dato end indhold
Reglerne om telelogning træder som bekendt i kraft 15. september 2007. Datoen er valgt, fordi det er den dag, EU-landene ifølge et EU-direktiv fra 2006, i deres nationale lovgivning skal have gennemført regler om logning. Det er ikke det samme som, at reglerne skal træde i kraft den dag, som tilfældet nu er i Danmark.
EU-direktivet kræver i øvrigt slet ikke samme omfattende logning, som tilfældet er med de danske regler.
"I Justitsministeriet har man taget mere hensyn til datoen end til direktivets indhold. Det er lidt morsomt," siger Mogens Ritsholm, telechef i TDC.
De andre EU-lande er ikke tilnærmelsesvis kommet så langt med telelogninglove som Danmark.
"I Sverige kommer der først en rapport til december, og så en lov i løbet af næste år. England og Frankrig er inde i en forberedende fase, Tyskland er muligvis på trapperne med en lov. Østrig har udsat lovgivningen på ubestemt tid," siger Mogens Ritsholm, som tvivler på fordelene ved den danske enegang.
"Hvis man er foran, og de andre lande siden hen gør det samme, kan det være en fordel. Men hvis man gør noget, og de andre ender med at gå den anden vej, kan det være en ulempe," siger han.
Digital Rights ser telelogningsloven som et politisk signal med lille effekt.
"Det havde været smartere at tage det roligt, lave nogle undersøgelser af, hvad man faktisk opnår ved det her. Det er udtryk for, at man vil sende et stærkt politisk signal," siger Rikke Frank Jørgensen.
Danskerne trygge ved PET
Danskere er traditionelt trygge ved deres statsapparat. Langt tryggere end resten af verdens befolkning. Det giver blandt andet Computerworlds Userneed-undersøgelse indtryk af.
Mens kun seks procent af 1.112 danskere siger, at de har meget tillid til, at tele- og internetudbyderne vil opbevare deres fortrolige data sikkert, har 18 procent af de samme mennesker tillid til, at PET vil gøre det samme.
Undersøgelsen viser, at 35 procent ikke har tillid til PET's håndtering af data, mens hele 67 procent ikke har tillid til teleselskaber og internetudbydere.
"Danskere har meget stor tiltro til staten. Vi er meget pragmatiske, hvor tyskerne er mere principielle. Den tyske stat skal have bedre grunde, når den skal have ekstra indgrebsmuligheder, end i Danmark, hvor det mere handler om effektivitet. Men tyskerne har jo også en anden historie," siger Rikke Frank Jørgensen.
Det er først og fremmest princippet om, at borgeren skal være transparent for staten og ikke den anden vej rundt, hun vender sig imod.
"Frihedsrettigheder bygger på erfaringer i historien, der viser, at statsmagten ikke altid er god. Magtrelationen mellem borger og stat er ikke lige. Derfor skal den lille part i den relation sikres med grænser for, hvad staten kan gribe ind over for. De grænser skal være der for at beskytte dig mod en part, der som udgangspunkt er langt stærkere," forklarer hun.
Grænsen overtrådt
De grænser har vi overtrådt for længst.
"Vi er trådt forbi den grænse, som vi forsøger at opretholde i den fysiske verden, fordi teknologien giver nye muligheder," siger Rikke Frank Jørgensen.
Hun undrer sig over, at de danske teleudbydere overhovedet accepterede den bekendtgørelse, der efterlader en masse huller, som terrorister og andre kriminelle snildt kan slippe igennem.
"Telebranchen har som sådan aldrig været imod logning," svarer Mogens Ritsholm, som ud over at være telechef i TDC, også har siddet som repræsentant for teleindustrien i den arbejdsgruppe under Justitsministeriet, der har været med til at udforme bekendtgørelsen om telelogning.
Telebranchen logger i forvejen mange data af forretningsmæssige årsager. De data stilles til rådighed for politiet, forklarer han.
"Men vi var imod de første forslag, hvor alt skulle logges. Det var meget vidtgående regler, hvor data, som vi slet ikke har i hænderne, skulle opsnappes og gemmes. Vi har arbejdet for, at reglerne blev rimelige," siger Mogens Ritsholm.
OriginalModTime: 11-10-2007 11:15:26
