Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. september 2007.
En vidtgående og usædvanlig lov. Den mistænkeliggør en hel nation og har formentlig ringe effekt. Sådan opfatter juraprofessor terrorlovens bekendtgørelse om telelogning.
"Uanset de verserende terrorsager i Odense og København, er de allerfleste af os lovlydige borgere, som hverken gør noget eller planlægger at gøre noget. Nu bliver vi en nation af mistænkte."
Det siger juraprofessor Peter Blume fra Københavns Universitet, som er skeptisk over for, om telelogningsloven vil gøre den forskel, som politikerne forestiller sig.
"Jeg tvivler på, det er effektivt. Ikke mindst på grund af de indbyggede undtagelser i ordningen," siger han.
Bruger man for eksempel en udenlandsk teletjeneste, gælder logningsreglerne ikke, da den ikke er under dansk lovgivning.
"Der er flere undtagelser, og den kloge terrorist kan nok finde vej alligevel. Derfor er det en vidtgående, mistænkeliggørende lov med ringe effekt," mener Peter Blume.
Normalt er retsgarantien sikret borgeren, fordi politiet skal have en dommerkendelse, for at få lov til at overvåge en mistænkt.
"Hvis PET står i byretten og siger, at denne sag er afgørende for statens sikkerhed, så vil jeg gerne se den dommer, der siger nej. Tænk, hvis de for en gangs skyld havde ret," siger han.
Desuden balancerer loven usikkert på kanten af princippet om proportionalitet, fremhæver Peter Blume:
"Det er en meget usædvanlig lov, og man kan overveje, om den overtræder, eller er på kant med, principper om sammenhængen mellem det, man gør, og det, man vil opnå."
Nålen i høstakken
Peter Blume opfatter telelogningsbekendtgørelsen som et ordentligt skud spredehagl, der efterlader så mange smuthuller for terrorister, at loven i bedste fald er ubrugelig og i værste fald en mistænkeliggørelse af en hel befolkning.
"Hvis den kan forhindre, at Nørreport bliver sprængt i luften, kan vi selvfølgelig diskutere værdien af den. Men det er ekstremt store kommunikationsmængder, der bliver opbevaret. Spørgsmålet er, om man kan finde nålen i den kolossale høstak," siger han.
Det er vanskeligt at få en præcis vurdering af, hvor stor effekt telelogningsbekendtgørelsen egentlig vil have.
"De to parter, der bedst vil kunne sige, hvad loven betyder, vil ikke fortælle det. Det er nemlig PET og de potentielle terrorister," siger Henry Galle Stech, civilingeniør i IT- og Telestyrelsen.
Loven virker ikke
Terrorloven, som bekendtgørelsen om telelogning er en del af, er vedtaget af folketinget i 2002.
Et af de folketingsmedlemmer, der stemte imod terrorloven, var Venstres retsordfører, Birthe Rønn Hornbech. Hun mener stadig, at der er for mange huller i loven.
"Jeg tror ikke meget på indgrebene, der kræver, at milliarder af data logges. Det er dyrt og besværligt, og efterhånden er der så mange data at holde styr på, at jeg ikke tror så meget på al den logning. Jeg stemte netop mod terrorlovgivningen, fordi jeg mener, at den rammer alt for mange, og gør det bekosteligt og be-
sværligt for de forkerte," siger hun.
Birthe Rønn Hornbech har ingen indvendinger imod, at politiet under domstolskontrol, hvor der er konkret mistanke, aflytter de mistænktes telefoner og overvåger mailtrafikken.
"Det er indgrebene over for den lovlydige befolkning, jeg vender mig imod," siger hun.
Frister myndigheder
De nye regler giver politiet mulighed for at overvåge alle mulige andre former for kriminalitet end lige terror, som bedrageri, hvidvask af penge og narkokriminalitet.
"Teknologien frister myndighederne, fordi meget af den netop er så overvågelig. Men reglerne for overvågning af it-baseret kommunikation bør principielt ikke være anderledes, end reglerne for overvågning af analog kommunikation," siger Peter Blume.
Han forestiller sig, at der havde været mere ballade, hvis en lov havde pålagt Post
Danmark at registrere alle breve.
De fleste danskere vil ikke opleve nogen forskel i hverdagen, netop fordi vi er uskyldige. Og politiet vil heller ikke gå og kigge på os alle sammen, det har de hverken ressourcer eller grund til.
"Men det skaber en fornemmelse af, at nogen kigger med på, hvad vi foretager os kommunikationsmæssigt. Så sker der beklageligvis det, at vi vænner os til det. Et godt eksempel er alle tv-overvågningskameraerne i det offentlige rum, som vi var meget ophidsede over en gang. En vidtgående overvågning kan opleves som en begrænsning i ens privatliv," siger Peter Blume.
PET havde ved redaktionens slutning ingen kommentarer til den forventede effekt af tjenestens forbedrede muligheder for at overvåge.
Billedtekst:
Grænse "Min grænse i forhold til overvågning går der, hvor man skyder med meget brede hagl og overvåger uden en egentlig mistanke," siger Peter Blume, juraprofessor ved Københavns Universitet.
Boks1:
Den store gætteleg
Reglerne for, hvem der skal logge, kan læses i bekendtgørelsen om telelogning, som findes på Justitsministeriets hjemmeside.
I princippet er alle, der udbyder en teletjeneste forpligtet til at logge og gemme data. Teleselskaber og internetudbydere er oplagte, mens biblioteker, beboerforeninger, antenneforeninger og ejerforeninger med færre end 100 medlemmer ikke skal logge. Også hospitaler biblioteker, skoler og universiteter er fritaget.
Der vil være masser af grænsetilfælde. Derfor bør virksomhederne undersøge nøje, om de er forpligtede til at logge eller ej.
Et eksempel er det store indkøbscenter Field's i Ørestaden, syd for København. Her står seks computere på en lille ø mellem to trapper. Ved siden af står en anordning, der minder om en parkeringsautomat, hvor man kan købe en aktiveringskode til internet-adgang. Er Fields dermed udbyder af en teletjeneste?
Sandsynligvis, lyder den umiddelbare vurdering fra IT- og Telestyrelsens civilingeniør Henry Galle Stech. Han understreger dog, at han i eksemplet med Field's ikke har undersøgt loven til bunds.
I tvivlsspørgsmål, især i tilfælde af teknisk karakter, bør virksomhederne henvende sig til Telestrategisk Kontor under IT- og Telestyrelsen, der behandler sagen, og vurderer, om man er udbyder og dermed dækket af logningsbekendtgørelsen.
Boks2:
Den store gemmeleg
Fra fastnettelefoner gemmes nummeret, der ringes fra og nummeret, der ringes til, samt tidspunkt og samtalens længde.
Fra mobiltelefoner gemmes nummeret, der ringes til og fra, samt hvornår og hvor længe, samtalen varer. Telefonens
id-nummer gemmes, samt data på hvilken mobilmast samtalen indledes og sluttes på. Også tidspunktet for, hvornår taletidskort aktiveres, gemmes.
Det samme gælder for afsendelse af SMS- og MMS-beskeder.
Ved e-mail gemmes afsender- og modtageradresse, og hvornår beskeden er sendt, samt computerens IP-adresse.
Ved internet-brug gemmes IP-adresser og tidspunkt, samt computerens MAC-adresse.
Ikke alle data gemmes, for logningen foregår ved stikprøvekontrol. Hver 500. datapakke gemmes.
OriginalModTime: 11-10-2007 11:15:21
